Arkivfoto.
Peter Westphael, Landbo Limfjord.Billede 1 af 2
»Har du stor forskel på udbytte og dækningsbidrag i vintersæd i forhold til vårsæd, bør du overveje at opfylde en del af de mange nye målrettede efterafgrøder med nedsat N-kvote i stedet for at erstatte vintersæd med efterafgrøder og vårsæd«.
Sådan lyder opfordringen fra planteavlskonsulent Peter Westphael fra Landbo Limfjord, i næste nummer af magasinet MARK, der udkommer 2. januar.
Han fortæller, at der på nogle bedrifter med svær lerjord kan være 30 til 40 hkg pr. hektar forskel på udbyttet i vintersæd kontra vårsæd.
Og her kan det blive dyrt at opfylde hele kravet i den målrettede regulering med efterafgrøder efterfulgt af vårsæd.
Figur 1. Målrettet regulering i 2020, efterafgrøder
»Selvom tidlig såning nu tæller 1:2 mod før 1:4, er det altid et risikabelt alternativ. Nogle år kan det være svært at nå at så inden 7. september, hvis høst- og såvejret driller. Sådan var det f.eks. i dette efterår.
Desuden bør tidlig såning undgås på arealer med græsukrudt eller dårlig forfrugt«, siger Peter Westphael.
Han foreslår også fjernbrak, udtagning af små dårlige arealer og randzoner langs vandløb og søer som et oplagt alternativ til efterafgrøder. Det kan også være med til at skabe mere natur på ejendommen.
Læs flere aktuelle praktiske tips til markbruget i næste nummer af fagmagasinet MARK, der udkommer 2. januar 2020.
Relaterede artikler
Kommentarer