Nedvisning af efterafgrøder i efteråret - her er fordele og ulemper

Diskussionen kører ivrigt. Skal man nedvisne sine efterafgrøder i efteråret, eller skal man lade frosten klare nedvisningen, og vurdere behovet for at sprøjte med glyphosat til foråret?

Det findes ikke et enkelt svar.

For som ved mange andre dispositioner i landbruget, så er der fordele og ulemper ved nedvisning af efterafgrøderne i efteråret.

Fordele ved nedvisning

Det kan være en fordel at nedvisne efterafgrøden med glyphosat i efteråret på marker med kvik.

Det skyldes, at saftstrømmen i kvik-planterne går nedad inden vinteren sætter ind, og der derfor opnås en bedre transport af glyphosat ud i plantens underjordiske udløbere, end der gør i foråret, hvor kvik-planterne vokser kraftigt, og saftstrømmen i planten derfor hovedsagelig går opad i planten.

I efteråret kan der også opnås en god effekt på andet problemgræs som f. eks. agerrævehale, væslehale og italiensk rajgræs. Men det kræver, at man kan afsætte glyphosat på græsukrudtets blade. Det kan være vanskeligt i en meget kraftig efterafgrøde.

Ulemper ved nedvisning

Der er flere fordele ved at lade en god og kraftig efterafgrøde stå i efteråret, og lade frosten nedvisne plantedækket.

For det første fordi efterafgrøden opsamler næringsstoffer helt frem til væksten stopper i efteråret.

For det andet fordi efterafgrøderne spiller en væsentlig rolle som fødegrundlag for regnorme, insekter og mikroorganismer med videre, som lever i marken.

For det tredje fordi efterafgrøderne er godt for vildtet.

For det fjerde fordi efterafgrøderne laver en gavnlig biologisk løsning af jorden i dybden.

For det femte fordi efterafgrøderne bidrager til en højere jordtemperatur i foråret. Marker der er dækket af efterafgrøder i efteråret nedkøles nemlig ikke så hurtigt, som en bar mark, eller en mark med sparsomt plantedække. Det har stor betydning, når jorden skal bearbejdes og gøres klar til etablering af vårsæd i foråret.