Newzealænder høster et ton i hvidkløver og 135 hkg i hvede - trods lavere input

David Birkett fra New Zealand dyrker regenerativt landbrug og har de senere år reduceret sit forbrug af kvælstof med 30 pct. Vel at mærke uden at udbytterne er faldet. Forklaringen er en række tiltag, som har givet en sundere jord. Artiklen er første gang publiceret i magasinet MARK, januar 2022.

Artiklen er første gang publiceret i fagmagasinet MARK, januar 2022 

Det flade landskab og den frugtbare jord på Canterbury Plains er ideelt til landbrug.

Det er her langt størstedelen af New Zealands salgsafgrøder bliver dyrket - ligesom det er base for en omfattende mælkeproduktion, som i de senere år har været inde i en rivende udvikling.

Den effektive og intensitive landbrugsdrift i området er dog ikke uden omkostninger. Således er der kommet stigende fokus på miljøet.

Det gælder ikke mindst niveauet for nitrat i drikkevandet, som flere steder ligger tæt på de grænseværdier, som WTO har opstillet.

Politisk er der også kommet fokus på vandkvaliteten i New Zealands femte største sø, Lake Ellesmore. Søen modtager hvert år store mængder vand, som via et sindrigt system af floder og vandløb løber fra bjergene henover Canterbury-plateauet og ud i søen.

Det er midt i dette område, David Birkett driver landbrug. Udbytterne er imponerende i de tre største afgrøder hvede, alm. rajgræs og hvidkløver.

I de seneste år har han dog reduceret tilførslen af kvælstof, ligesom han har afprøvet forskellige biologiske bekæmpelsesmidler. Alt sammen for at omstille driften af sine 200 hektar til et mere regenerativt landbrug.


Direkte høst af hvidkløver.

Fokus på lavt input

»Efter en længere årrække med lave afgrødepriser er der kommet meget mere fokus på bundlinjen. Vi skal fortsat avle gode udbytter, men det skal ske med et lavere input«, siger David Birkett.

Han har drevet ejendommen pløjefrit i seks-syv år. Samtidig har han nedmuldet halm og dyrket efterafgrøder, hvor det har kunnet lade sig gøre.

»I de første år, hvor vi tilførte store mængder organisk materiale til jorden, kunne vi se, at der var behov for at tilføre lidt ekstra kvælstof på nogle af markerne. Det er der ikke længere. Tværtimod, da det øgede indhold af organisk materiale i jorden nu sikrer en bedre forsyning af næringsstoffer til afgrøderne samt en mere dyrkningssikker jord«, siger David Birkett.

Selvom han har reduceret tilførslen med kvælstof til afgrøderne, så avler han fortsat over ca. ét ton hvidkløverfrø pr. ha. og ca. tre ton rajgræsfrø pr. hektar.

I hveden har han, som gennemsnit over de seneste fem år, avlet imponerende 13,5 ton pr. hektar.

Restriktioner på vej

Hidtil har planteproduktionen på New Zealand ikke været underlagt produktions-begrænsende restriktioner.

For nylig blev der dog indført begrænsninger for, hvor meget kvælstof landmændene må tilføre til afgræsningsmarker.

»Vi skal gøre planteproduktionen mere smart. Det indebærer, at vi reducerer input af gødning og kemi - og at vi gør en indsats for at gøre jorden mere sund og dyrkningssikker«, siger David Birkett.

Han har i de seneste år afprøvet forskellige midler til biologisk bekæmpelse af svampesygdomme i sine afgrøder. Den foreløbige erfaring er, at de ikke kan stå alene. Og at timingen og forholdene omkring sprøjtning har stor betydning for effekten af midlerne.

Smart farming

Jorden på David Birkets ejendom er en meget ensartet og god lerblandet muldjord.

Hele arealet kan vandes, hvilket er afgørende for at avle gode udbytter, da sommeren kan være meget varm og tør.

Gps er en integreret del af driften. Ligesom han kører medudbyttemåler på mejetærskeren. Derudover bruger David Birkett elektromagnetisk scanning af jorden for at kortlægge jordtyperne hen over markerne.

Disse oplysninger bliver suppleret med N-min jordprøver samt udtagning af jordprøver hvert tredje år.

Han er ikke i tvivl om, at det i kombination med et godt sædskifte og opbygning af organisk materiale er en gangbar vej mod et mere regenerativt landbrug, hvor der fortsat kan avles gode udbytter.

På vej mod et mere regenerativt landbrug

Regenerativt landbrug får meget opmærksomhed, både i Danmark og i udlandet.

I udlandet er der således eksempler på, at regenerativt landbrug kan certificeres.

Målet med regenerativt landbrug er, at bruge dyrkningsmetoder som genopbygger landbrugsjord til det økosystem, der oprindeligt har været. Diversitet er nøgleordet. Samtidig er det målet, at de regenerative metoder kan bidrage til en bedre plantesundhed.

David Birket har gennem en årrække arbejdet målrettet på at forbedre jordens dyrkningsegenskaber på sin ejendom. Det gør han bl.a. ved at praktisere et varieret sædskifte og ved at tilføre jorden organisk materiale.
 

Faktaboks

David Birkett

  • David Birkett driver et planteavlsbrug med 200 hektar ved Leeston 35 kilometer syd for Christchurch, New Zealand
  • Han praktiserer et varieret sædskifte med vinterhvede til malt, alm. rajgræs og hvidkløver til frø. Derudover dyrker han ærter, hestebønner samt forskellige specialafgrøder og havefrø.
  • I 2016 avlede han 16,7 ton hvede pr. hektar på en mark på 7,3 hektar. Det var uofficiel verdensrekord, da verdensrekorden dengang var på 16,52 ton pr. hektar.

Landbrugsfakta

  • Landbrug er rygraden i New Zealands økonomi. Mere end 95 pct. af landbrugsproduktionen eksporteres.
  • 90 pct. af New Zealands salgsafgrøder og 95 pct. af landets produktion af græsfrø og andre specialafgrøder dyrkes på Canterbury Plains på New Zealands syd-ø. 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.