Nordjyde driver 2.200 hektar konventionel landbrug - og sprøjter ikke mod insekter
På Klitgaard Agro A/S vil medejer Michael Bundgaard ikke gøre brug af insektmidler, men lade naturen bruge sine egne redskaber. Det har foreløbig givet positive resultater.

Da Michael Bundgaard i foråret sagde til sin markmand, der er ansvarlig for planteværn, at de ikke skulle sprøjte mod insekter i år, rev markmanden sig i håret. Der var fundet glimmerbøsser i rapsmarkerne, og mængden af bladlus i hveden var over skadetærsklen.

Beslutningen kunne koste på udbyttet, men Michael Bundgaard var sikker i sin sag. Han ville undgå at sprøjte mod insekter uden de store tab.

"Hvis det virker, så er det OK. Jeg kommer ikke til at sidde som en 80-årig og tænke, at jeg skulle have gjort noget andet i landbruget, for jeg har allerede gjort meget til den tid," siger han.

tror på sig selv

På storlandbruget Klitgaard Agro ved Hals råder medejer Michael Bundgaard sammen med sin far Anders Bundgaard over 2.200 hektar jord. Herunder 600 hektar hvede, 500 hektar raps og 700 hektar vårbyg. Derudover leverer de også årligt 100.000 slagtegrise til Danish Crown.

Normalt kunne det give en større ballade med insektangreb i markerne, men siden Michael Bundgaard fravalgte at sprøjte mod insekter i foråret, har naturen brugt sine egne redskaber. Nyttedyr som mariehøns, edderkopper og hvepse har holdt antallet af dyr som bladlus nede.

"Til at begynde med var der nogle bladlus i hveden, men efter 8-10 dage, var de væk af sig selv. De sidste var indtørrede, og jeg kunne ikke se nogen skader i marken. Jeg var ikke overrasket, for jeg var rimelig sikker på, at det ville få en positiv løsning", siger Michael Bundgaard.

"Nu begynder jeg at tro på mig selv, og at jeg gør noget rigtigt".

Ligesom at vende pistolen indad

På 95 pct. af alle marker gør Michael Bundgaard brug af no-till, hvilket vil sige, at afgrøderne bliver etableret direkte i de urørte stubrester fra forfrugten uden nogen form for forudgående jordbearbejdning.

"Om aftenen, når jeg lufter hundene, kan jeg se rigtig mange edderkopper og biller ude i markerne. Det er næsten helt pinligt, hvis andre kommer forbi, for så kravler jeg rundt på jorden og kigger efter nyttedyr", fortæller han og tilføjer:

Tænk langsigtet: Brug glyphosat med måde før høst 20. juli · 00:00

"Det er der, det bliver spændende. For hvis du sprøjter mod insekter, så er det ligesom at vende pistolen indad og skyde din egne medarbejdere, fordi det også går udover skadedyrenes fjender".

få insektangreb i Nordjylland

Hos PlanteRådgivning, LandboNord, fortæller planteavlskonsulent Kirsten S. Pedersen, at der generelt har været færre meldinger i Nordjylland om insektangreb i markerne. 

"I år har angreb af bladlus holdt sig under skadetærsklen i næsten alle kornmarker. Det er i modsætning til det meget varme og tørre år 2018, hvor bladlus overskred skadetærsklen voldsomt. Glimmerbøsser forekom meget sparsomt i både sidste år og i år", siger hun.

Med andre ord har det været et passende år for Michael Bundgaard ikke at sprøjte mod insekter.

"Vejret har spillet en rolle, fordi temperaturerne er køligere, og så har skadedyrenes fjender taget sig af dem", siger hun og anbefaler at følge angreb i marken omhyggeligt.

Næste strategi

Indtil videre har Michael Bundgaard høstet omtrent 100 hektar hvede, hvilket har givet op til 9,5 ton pr. hektar i snit. En høst af 150 hektar vinterbyg har givet et udbytte på knap seks ton pr. hektar på sandjord JB 3. Begge er resultater, Michael Bundgaard "er rimelig godt tilfreds med".

"Vores strategi er at få ukrudtet ned og undgå brug af glyfosat inden den generelle høst. Det skal alle medarbejdere være med på. Hele min plan er at bruge så få plantebeskyttelsesmidler som muligt, også selvom det kan koste", lyder det fra Michael Bundgaard.

"Om jeg så får et stort angreb af bladlus igen næste år, så vil jeg blive ved".

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.