Nordjysk landmand: Jeg har mere korn end sidste år
Michael Drivsholm er færdig med høsten på Grønvang i Nordjylland. Han er næsten overrasket over, hvor nemt det er gået i år, og han har mere korn end sidste år.

På bedriften Grønvang ved Vrå i Nordjylland er høsten overstået, og det er en glad gårdejer Michael Drivsholm, som har overstået høsten.

"Det har simpelthen været så nemt. Jeg har endda mere korn end sidste år. Vi har alt kornet i laden, og jeg kan se, at det fylder mere end sidste år. Jeg har 10 hektar sandjord, og resten er rigtig god lerjord", siger Michael Drivsholm. 

Han har høstet otte ton i vinterhvede, 6,5 ton i vårbyg. Derudover havde han tre hektar havre og lidt frøgræs på sine i alt 135 hektar. Sidste år var "slet ikke et rekordår", ifølge Michael Drivsholm.

Der gav hveden omkring seks et halv ton og byggen gav fem ton. 

"Jeg er godt tilfreds året taget i betragtning. Vi har ikke meget halm til gengæld. Der plejer jeg nemt at kunne få 1000 minibigballer til mig selv, og det kunne jeg lige klare i år", siger landmanden, som bruger det til sine 4500 mink og til at fyre med. 

Michael Drivsholm sælger sit korn, og derfor betyder det også meget, at høsten er nem, for det er minkene, som har Michael Drivsholms fokus.

bedstefar var optimist før høsten 

Bedriften Grønvang har Michael Drivsholm overtaget efter sin bedstefar, som nu er 80 år. 

"Det er lidt sjovt, for min bedstefar sagde inden, vi begyndte at høste, at vi ikke skulle være bekymret for høsten, fordi hveden vil komme til at give godt i år. Han har erfaringen med de her jorde, og der er også stået hvede på dem i 23 år efterhånden", siger Michael Drivsholm. 

Sidste år drillede høsten for Michael Drivsholm, hvor regnen stod i vejen for en let høst. I år har Michael Drivsholm og hans to høstmedhjælpere haft tid til at holde fyraften i god tid.

"Der har været tid til at køre hjem og spise. Sidste år blev aftensmaden indtaget i mejetærskeren. Vi har kunnet holde fri i ordentlig tid i år", siger Michael Drivsholm, som begynder at så sidst i august eller først i september. 

Mere om dette tema

Her kan du se indsendte billeder og læse artikler i forbindelse med LandbrugsAvisen og Gjensidiges årlige konkurrence "Skyd høsten". 

Læs mere om konkurrencen eller deltag med dine egne billeder her

Michael Drivsholm deltager i "Skyd Høsten Bedst" med sit indsendte billede.

Du kan selv deltage i "Skyd Høsten Først" og "Skyd Høsten Bedst" her

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din høstsikkerhed og vær med i lodtrækningen om en super sej DJI Mavic Air drone til en værdi af 7850 kr.: www.landbrugsliv.dk

Faktaboks

Skyd høsten først

Vær den første til at indsende billedet af en høstede afgrøde. Der er præmie til det først indsendte billede af høsten i 15 forskellige afgrøder. Alle vindere får et gavekort til Restaurant Flammen på 800 kr.

Alle afgrøder er høstet.

Skyd høsten bedst

Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind.

Hver uge kåres en ugevinder, der vinder en skyd-høsten-lagkage. Alle disse billeder deltager i konkurrencen om hovedpræmien, der er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.

Blandt alle yderligere indsendere trækkes lod om en iPad 32GB Retina til værdi 2.799 kr. samt 5x1 valgfrit halvårs abonnement på Svin, Kvæg, Mark, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi 669 kr.

Skyd bedste høstvideo

Indsend din høstvideo og vind et GoPro Hero6 kamera, værdi 3.499 kr.

Du kan deltage i alle konkurrencerne her.

Emneord Skyd høsten

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.