Nu bliver det lettere at købe gødning i Tyskland

AgroMarkets vil aktivt hjælpe danske landmænd med at handle gødning i Tyskland og Polen.

Danske landmænd, der køber kvælstof, fosfor og kalk syd for grænsen, kan nu hente hjælp hos råvareanalytikerne hos AgroMarkets. Her har man fulgt gødningsmarkedet en del år og inddrager nu endnu flere informationer og priser i anbefalinger og analyser. Alt sammen noget, som man bruge til at sammenligne gødningspriser i et interaktivt regneark.

»Det kan altid betale sig at tage priser hjem fra flere leverandører, inden man beslutter sig for det endelige køb. Men det kan være uoverskueligt, og ofte er tiden ikke til det. Derfor vil vi hjælpe så meget som muligt«, siger Henrik Mulvad Madsen, der er ny analytiker hos AgroMarkets og ansvarlig for gødning.

Det attraktive udland

Der er lige nu gode muligheder for at købe gødning andre steder end i Danmark. Lige syd for grænsen handles der fx kalkammonsalpeter (27 pct. N) i niveauet 141-156 danske kroner afhentet Tyskland. I Polen kan der købes NS 26-13 til 150 kroner inklusiv levering i Danmark. De lavere priser skyldes andre handelsbetingelser - blandt andet skal gødningen forudbetales samt hjemtages umiddelbart herefter.

»Hvis man vælger at købe gødning i udlandet, hjælper vi gerne med det praktiske. Bland andet oprettelse ved SKAT for fritagelse af kvælstofafgift, kontakt til udenlandsk leverandør, omregning af gødningstyper til danske forhold«, siger Henrik Mulvad Madsen.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.