Nu kan du sprøjte N-fikserende bakterier ud på bladene

Landbruget har gennem generationer haft gavn af, at bælgplanter har kunnet fiksere atmosfærisk kvælstof. Nyt produkt giver nye muligheder.

Forskere over hele verden arbejder på højtryk på at skabe løsninger, så korn, raps, majs og andre landbrugsafgrøder kan optage kvælstof fra luften.

På Plantekongressens sidste uge kunne man høre om BlueN, som indeholder en bakterie, der udsprøjtes og optages via afgrødernes blade.

BlueN er en biostimulant, som hjælper afgrøderne med at optage kvælstof fra atmosfæren og bidrager til at optimere planternes vækst- og udbyttepotentiale. Det er Corteva, der markedsfører BlueN i Danmark. 

Corteva har for alvor stemplet ind i fremtiden, hvor biologiske bekæmpelsesmidler og biostimulanter forventes at få en fremtrædende rolle. Det har de gjort ved opkøb af spanske Symborg og amerikanske Stoller Group, som gennem en årrække har arbejdet målrettet med ikke-kemiske løsninger til landbruget.

Alternativ til gødning

BlueN kommer ind i planten via spalteåbningerne på bladene og koloniserer sig derefter imellem plantens celler inde i bladet. Når BlueN har koloniseret planten, begynder bakterierne at omdanne nitrogen til ammonium, som planten kan bruge.

Forsøg har vist, at BlueN kan give et merudbytte på 2-5 procent. Det er dog vigtigt at understrege, at der er tale om levende bakterier, som stiller krav til både håndtering og de forhold, midlet bruges under. Således har BlueN virket for dårligt på tørkestressede afgrøder.

Ifølge Jens Larsen, konsulent hos Corteva, arbejder firmaet ad to veje, når det gælder BlueN. Den ene er, at brug af BlueN kan resultere i et merudbytte. Den anden er, at brugen af BlueN kan opretholde udbyttet i afgrøden, selv om der spares 20-30 kilo kvælstof i forhold til afgrødens behov.

BlueN er ikke afprøvet i Landsforsøgene. Derfor er der endnu ikke overblik over, hvor god effekt der kan forventes af produktet under danske forhold.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.