Nu skal ærter dyrkes nord for polarcirklen

Der er potentiale for at dyrke ærter kommercielt højt mod nord på den anden side af polarcirklen. Det viser resultater fra den nordiske genbank Nordgens forskningsprojekt Arctic Pea.

Klimaforandringerne bliver løbende tydeligere, og debatten bidrager til at flere forbrugere efterspørger plantebaserede fødevarer, fortæller den nordiske genbank.NordGen - og derfor har genbanken iværksat et projekt med dyrkning af ærter.

Ærter er nemlig, ifølge genbanken, den vigtigste proteinafgrøde i Norden og med en lang tradition for dyrkning i regionen.

Den kommercielle avl er dog begrænset til de sydlige dele af de nordiske lande. En øget indenlandsk ærteproduktion vil imidlertid være positivt for de nordiske landes fødevaresikkerhed og et klimasmart alternativ til importerede sojabønner.

"Vi står overfor enorme udfordringer, og det bliver stadig mere åbenlyst at vi skal handle nu. Det kræver, at vi bevarer, men også begynder at anvende de genetiske resurser, vi har adgang til.

At dyrke ærter i det nordlige Norge lyder måske umuligt, men det er altså ikke tilfældet," forklarer NordGens direktør, Lise Lykke Steffensen.

Og er der så et potentiale for at dyrke ærter på nordlige breddegrader? 

Det spørgsmål er undersøgt i forskningsprojektet Arctic Pea, som har til formål at kortlægge de genetiske resurser i ærter, som enten kan bidrage til at gøre dyrkningen nemmere, eller som direkte kan anvendes højt mod nord i de nordiske lande.

Resultaterne fra projektet er fornylig publiceret i det videnskabelige tidsskrift Frontiers in Plant Science.

I 2017 blev genbankens frømateriale opformeret i Tåstrup ved København, og prøver blev testet i de to efterfølgende år. På billedet ses NordGens Karolina Aloisi (til venstre) og Ulrika Carlson-Nilsson.

Grøn høst i Tromsø

I projektet anvendes et udvalg af 50 frøprøver fra NordGens ærteafdeling, der omfatter i alt 2.000 forskellige typer af ærter.

I 2018 og 2019 blev de udvalgte frøprøver prøvedyrket på fire forskellige lokaliteter i Norden: Tromsø (Norge), Umeå (Sverige), Jokioinen (Finland) og Taastrup (Danmark).

For de to sydligste dyrkningslokaliteter, Taastrup og Jokioinen, nåede afgrøderne fuld modenhed, altså med høst af ærter ved optimalt vandindhold, for alle prøver i begge år.

I Tromsø nåede derimod ingen planter fuld modenhed, men i 2018 nåede til gengæld 21 af frøprøverne frem til grøn modenhed. I 2019 nåede 35 af prøverne samme stadie.

"Det handler om at få ærterne i jorden så tidlig som muligt i foråret. De skal nå at blomstre, at opbygge ærter og, afhængig af type, også at tørre ned. Den sidste fase når vi ikke i Tromsö, men grønne ærter fungerede dog fint i de nordligste forsøg.

Det viser, at der er potentiale for dyrkning af ærter også så langt mod nord," konstaterer Karolina Aloisi, som er ansvarlig for NordGens molekylelaboratorium, og er en af artiklens forfattere. 


Landsorten "Biskopen 2", er en af de sukkerærter, som var en del af studiet. Billedet er fra Tromsø i 2018. Foto: NordGen.

Landsorter præsterede godt

Blandt de prøver, som havde et højt frøudbytte (ca. 13 gram tørre ærter pr. plante), var en forædlet sort og tre landsorter. Sidstnævnte er dyrkede planter, som ikke forædles kommercielt, men bliver tilpasset lokalt efter hvor de dyrkes. 

Selv hvad angår ærternes proteinindhold havnede flere landsorter i toppen. To landsorter og to forædlede sorter havde således et proteinindhold på over 27 procent.

"Mange af de landsorter, som indgår i projektet, stammer oprindeligt fra Norden, men der findes også eksempler på sydlige varianter, som fungerer fint på alle forsøgslokaliteter.

Landsorter har ofte en større genetisk variation i forhold til forædlede sorter, og det kan bidrage til gode resultater i både syd og nord," siger Ulrika Carlson-Nilsson, NordGens ekspert i bælgafgrøder og en af forfatterne til den omtalte videnskabelige artikel.

Nordlige nicheafgrøder

Landsorter af sukkerærter, som stammer fra Norden, var blandt de frøprøver, som klarede sig bedst på de nordligste lokaliteter, altså Tromsø og Umeå.

"Studiet tyder på, at sukkerærter har forudsætningen for at blive en nicheafgrøde for nodlige planteavlere.

Der findes allerede dyrkningsmuligheder i det tilgængelige frømateriale, og det ville have været interesssant også at fortsætte studierne med forædling for øje," siger Ulrika Carlson-Nilsson.

Faktaboks

Projekt Arctic Pea

  • I studiet blev 50 fröprover fra NordGens ærtesamling dyrket, heraf var de 37 landsorter, 11 forædlede sorter og to forædlerlinier.
  • Ærterne blev dyrket på fire lokaliteter: Tromsø, (Norge, breddgrad 69), Umeå (Sverige, breddgrad 63), Jokioinen, (Finland, breddgrad 60), Tåstrup (Danmark, breddgrad 55).
  • I udvalget af ærtesorter var forskellige typer repræsenteret så som sukkerærter og spritærter, som høstes og spises grønne, samt ærter der høstes ved lavere vandindhold. Selv markært (ofta kaldt foderært) var med i studiet.
  • Udover NordGen deltog følgende partnere i projektet: Norska institutet för bioekonomi (NIBIO), Naturresursinstitutet (LUKE), Københavns Universitet, Boreal Plant Breeding, Danish Seed Savers, Stockholms universitet.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.