Nu skal der sættes tal på efterafgrøders klimaeffekt
Forskerhold skal sætte tal på potentialet for anvendelse af efterafgrøder og grøngødning som virkemiddel for klimaet.

Hvordan bidrager efterafgrøder til landbrugets klimaregnskab?

Det er et godt spørgsmål, og påtrængende at få svar på, eftersom det danske areal med efterafgrøder ventes at stige til 500-600.000 hektar i de kommende år på grund af stigende miljøkrav.

Nu har et hold af forskere fra Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Seges fået en pose penge af Miljø- og Fødevareministeriet, helt præcis 10,25 mio. kr., og med følger opgaven at sætte tal på potentialet for anvendelse af efterafgrøder og grøngødning som virkemiddel for klimaet.

Det skriver DCA, Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, på deres hjemmeside. 

Plus eller minus: Kulstof og lattergas 

Efterafgrøder holder nemlig ikke kun på kvælstoffet, efter hovedafgrøden er høstet, men har også en klimaeffekt.

Efterafgrøderne giver dels et øget input af biomasse til jorden og kan derfor bidrage til øget kulstoflagring i jorden, hvilket medvirker til at reducere landbrugets CO2 udledning og klimabelastning.

Dels kan efterafgrøder både reducere og øge lattergasudledningen. En reduktion vil typisk ske under selve vækstperioden, mens udledningen tidligere er vist at stige i forbindelse med nedmuldning af kvælstofrige efterafgrøderester.    

Hvor meget biomasse producerer efterafgrøder?

Forskerne vil konkret sætte tal på klimaeffekten ved at kortlægge variationen i biomasseproduktivitet for en række efterafgrøder i almen landbrugspraksis, herunder hvad jordtype, frugtbarhedsniveau og dyrkningshistorie betyder.

Desuden er det planen at måle efterafgrøders akkumulering og afsætning af kulstof over og under jorden, inklusiv i dybe rødder, deres nedbrydning, kulstoflagring og om lattergasudledningen øges eller reduceres efterfølgende, samt betydningen af en række dyrkningsfaktorer.

Forskerne vil også analysere en række såkaldte dyrkningsscenarier under forskellige klima, jordtype og landbrugspraksis for at udvikle optimale strategier for efterafgrøder med maksimal klimaeffekt.

Endelig vil der i projektet blive udviklet en satellitbaseret metode med det formål at kunne verificere efterafgrødernes effekt på klimaet. 

 

 

 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.