Nu vender stemningen: Ny gmo-teknik øger udbytter og dyrkningssikkerhed

Dyrkning af gensplejsede landbrugsafgrøder har været en del af hverdagen for landmænd over hele verden i mange år.

Siden de første gmo-afgrøder kom på markedet i 1994, er det kun gået én vej for udbredelsen af af de gensplejsede afgrøder, som bl.a. kan modstå angreb af skadedyr og tålte sprøjtning med eksempelvis Roundup.

I EU har gensplejsning dog haft svære kår.

Derfor var det et kæmpe tilbageslag for europæiske planteforædlere og landmænd, da EU-domstolen besluttede, at crispr og andre nye teknikker til planteforædling skal betragtes som gmo.

Nu er stemningen i EU dog ved at vende. Det skyldes ikke mindst de helt oplagte fordele, der er ved at bruge crispr til en række forskellige formål fra kræftterapier, kurering af arvelige sygdomme til genmodificering af afgrøder.

Derfor er to kvindelige forskere netop blevet hædret med Nobelprisen i kemi 2020. Hædren skyldes deres arbejde med udviklingen af en afgørende metode til at klippe og klistre i gener.

De to vindere er Emmanuelle Charpentier fra Max Planck-instituttet for infektionsbiologi i Berlin, Tyskland samt Jennifer A. Doudna​ fra University of California, Berkeley.

oplagte fordele

Ved fravalget af gmo er europæiske planteforædlere gennem en årrække blevet tvunget til at bruge forædlingsteknikker, som er langt mere omstændelige og tidskrævende end gmo.

Lidt popsmart kan man sige, at de er blevet tvunget til at skyde med jagtgevær, i jagten på nye egenskaber, mens amerikanske planteforædlere har kunnet skyde med riffel.

Riflen giver selvsagt langt større præcision, når generne og dermed dyrkningsegenskaberne hos en landbrugsafgrøde ønskes ændret.

Derfor er det en kæmpe sejr for europæiske planteforædlere, hvis crispr bliver tilladt på linje med andre forædlingsteknikker i EU.

Det giver mulighed for en målrettet forædling, som kan øge udbytterne og dyrkningssikkerheden, samtidig med at den målrettede forædling kan fjernet uønskede egenskaber og muliggøre dyrkning med et langt lavere input af bl.a. pesticider.

Brugt fornuftigt kan gmo derfor være til gavn for både miljø og landmandens pengepung.

Lars Kelstrup er journalist og markfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus.