Ny app beregner gyllens markeffekt ud fra vejret (opdateret)
N-udnyttelsen i gylle afhænger af vejret ved udbringning. Nu kan et nyudviklet pro-gram beregne gyllens værdi alt efter vejret ved udbringning.

Denne artikel er normalt forbeholdt abonnenter på Mark Plus. Vi har valgt, at du i dag kan læse artiklen uden login.

Det er velkendt, at udnyttelsen af gylle afhænger af vejret omkring udbringning.

Nu kan du som noget helt nyt beregne markeffekten ved det aktuelle vejr under udbringning via en ny web-app gylleeffekt.dlbr.dk. Den kan beregne, hvor meget N, P og K i handelsgødning din gylle erstatter.

Gylleeffekt.dk er udviklet af Seges sammen med Aarhus og Syddansk Universitet i GUDP-projektet Gylle-IT. Den sikrer dig mod både over- og undergødskning med kvælstof, fordi gyllens effekt sættes korrekt.

App’en henter vejrdata

Markeffekten af N i svinegylle er lovgivningsmæssigt sat til 75 pct. Det er den værdi, som kvælstof skal indregnes med i gødningsregnskabet.

Men fra forsøg ved man, at markeffekten for svinegylle let kan variere mellem 55 og 85 pct. Det er vejret plus udbringningsteknik og afgrødevalg, der bestemmer markeffekten. Det fortæller chefkonsulent Leif Knudsen og IT-konsulent Niels Petersen fra Seges, der står bag app’en.

»App’en henter de aktuelle vejrdata fra DMI i dit område og en vejrprognose for temperatur, vindhastighed og nedbør for de næste 60 timer. På baggrund af disse data beregnes N-tabet ved ammoniumfordampning i timerne umiddelbart efter udbringningen.

Jo varmere og jo mere vind, desto større tab af ammonium-N vil, app’en beregne. Og dermed fås en lavere markeffekt af gyllens kvælstof. Det betyder, at der senere skal bruges mere N fra handelsgødning eller gylle for at opnå den ønskede gødningseffekt«, fortæller de.

Ringanalyse dumper laboratorier: Tal for NPK i din gylle er for upræciseMark Torsdag 15. marts 2018 · 08:52

Omvendt vil nedbør efter udbringning sænke tabet af ammonium-N til luften.

»Vejrets påvirkning af markeffekten er størst ved slangeudlægning. Skifter du til en teknik, hvor du tilsætter syre ved slangeudlægning eller nedfælder gyllen, beregner modellen i app’en et betydeligt mindre ammoniaktab og dermed en høj markeffekt af gyllens N. Med app’en kan du hurtigt få et tal for værdien af gyllen«, fortæller Leif Knudsen.

Det er gratis

Web-app’en gylleeffekt.dlbr.dk er gratis og kan bruges overalt, hvor der er netforbindelse, og på mobilen, fortæller Niels Petersen.

»Brug vores nye app til at tjekke vejrudsigten og den markeffekt, du kan forvente af næringsstofferne i din gylle på den aktuelle udbringningsdato. Når du ved, hvad gyllen er værd, kan du justere din gødningsplan, så du bedre rammer de ønskede næringsstofmængder til afgrøden på den enkelte mark«.

Du kan også bruge app’en for gylle, du har kørt ud. Du oplyser blot denne dato som den aktuelle dato, og systemet beregner en markeffekt med de aktuelle vejrforhold for en uge siden. På den måde kan du lave opfølgning for dit udførte markarbejde og bevare overblikket over restbehov for næringsstoffer på hver mark.

Ny WEB-App: gylleeffekt.dlbr.dk

Obs: Artiklen er opdateret fredag kl. 10.53 med korrekt link

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.