Ny app og drone spotter hurtigt sygdom i hvedemarken

Med en nyudviklet app samt en drone kan engelske planteavlere nu langt nemmere finde sygdom i hveden, end hvis de skulle inspicere markerne til fods.

En ny mobilapp kan hjælpe landmanden med at identificere sygdom i hveden fem gange hurtigere, end hvis man selv skulle gå i marken. Det skriver netavisen Farmers Weekly.

Appen, Skippy Scout, er udviklet af Drone Ag, og sigter mod at identificere sygdom som f.eks. gulrust og hvedegråplet tidligere i afgrødernes udvikling.

Appen skal være med til at identificere sygdom tidligere og hurtigere, så man undgå udbyttetab og øger kvaliteten af afgrøderne.

”På få minutter kan dronen tage detaljerede billeder af flere områder i marken, som sendes til telefonen med det samme”, fortæller Jack Wrangham, grundlægger af Drone Ag.

Billederne, som telefonen modtager, kan landmanden derefter bruge til at identificere om der er sygdom på marken, hvilken sygdom det er og i hvor stor grad afgrøderne er ramt.

Drone Ag er i gang med at udvikle en teknologi, der gennem kunstig intelligens kan fortælle hvilken sygdom der ses i afgrøden.

Appen virker med stort set alle droner. Appen er umiddelbart ikke tilgængelig i Danmark endnu.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.