Ny forskning: Udledning af lattergas stiger markant, når græsarealer oversvømmes flere gange

De nye forskningsresultater viser dog også, at visse plantearter kan begrænse den øgede udledning fra oversvømmede græsarealer.

Klimaændringer giver mere ekstremt vejr, bl.a mere regn og en øget risiko for oversvømmelse. Nu viser ny forskning fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet og Soil Biology Group på Wageningen University, at oversvømmelser af landbrugets græsarealer kan give et større tab af kvælstof via en højere udledning af lattergas.

”Tidligere undersøgelser viser, at oversvømmelse kan skabe udsving i lattergas-udledninger med høj udledning i begyndelsen og slutningen af ​​oversvømmelsesperioden. I denne undersøgelse har vi undersøgt, hvad der sker før, under og efter gentagne oversvømmelser, fordi vi forventede, at gentagne oversvømmelser ville øge lattergasudledningen. Oversvømmelser kan også gøre græsarealer til en kilde til udledning af metan, som det ses i rismarker og nogle tørveområder. Derfor har vi også undersøgt, om visse planter kan reducere drivhusgasudledningen fra oversvømmede græsmarker,” fortæller forsker Diego Abalos fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.

Overraskende resultater

Forskerne har målt udledningen af lattergas og metan før, under og efter oversvømmelser fra 11 forskellige sammensætninger af plantearter i agerjord fra et 18 måneder gammelt feltforsøg i Wageningen i Nederlandene. Fire plantearter, strandsvingel, alm. rajgræs, alm. rapgræs og hvidkløver blev undersøgt i henholdsvis monokultur, i blandinger med to plantearter og i en blanding med alle fire.

Forskerne forventede, at visse plantearters evne til hurtigt at optage kvælstof ville kunne bidrage til at reducere lattergasudledning under ikke-oversvømmede forhold. Hypotesen var derfor, at oversvømmelser ville øge udledning af lattergas - og i særdeleshed metan - på grund af planternes reducerede evne til at optage kvælstof samt en øget mængde af dødt forrådnende plantemateriale i jorden.
Resultaterne overraskede dog forskerne.

”Vi fandt ud af, at oversvømmelse i højere grad kan medvirke til øget global opvarmning end forventet. Det skyldes hovedsageligt en stor stigning i udledningen af lattergas og ikke metan, som vi ellers havde forventet. Det overraskede os, at lattergasudledningen steg så meget som den gjorde. I gennemsnit var udledningen af lattergas 97 gange højere under oversvømmede forhold end ikke-oversvømmede forhold, mens metanudledningen kun var 1,6 gange højere end kontrolmålingen,” siger forsker Gerlinde De Deyn, Soil Biology Group ved Wageningen University.

Planterne kan hjælpe

Forskerne fandt dog også ud af, at visse plantekulturer kan mindske lattergasudledning fra oversvømmelsen. For eksempel betød mere ​​svingel i græsmarken lavere lattergasudledninger. Rent faktisk var lattergasudledningen fra strandsvingel dyrket i monokultur 54 pct. lavere end ved andre monokulturer.

”Det viser os, at når vi står over for ekstreme vejrbegivenheder, vil svingel være en vigtig planteart at inkludere i det plantemiks, der dyrkes på græsmarkerne. Den kan klare store temperaturforskelle såvel som oversvømmelse og tørke, mens den samtidig er med til at reducere udledningen af ​​lattergas,” siger Diego Abalos.

Undersøgelsen viser også, at plantekombinationer med kvælstoffattige rødder under oversvømmede forhold kan være forbundet med lavere udledning af lattergas.

"Plantefunktioner relateret til langsommere nedbrydning og mineralisering af kvælstof kan spille en væsentlig rolle i reduktionen af ​​lattergasudledning fra oversvømmede græsmarker. Derfor er blandingen af ​​planter i græsarealer vigtig i en fremtid med mere ekstremt vejr," konkluderer han.

 

Faktaboks

Det konkluderer forskerne:

Udledning af lattergas fra oversvømmede græsmarker er høj, og forskellige plantearter kan påvirke udledningen på forskellige måder.

Oversvømmelse i dyrkede græsarealer udsender ikke samme store mængde metan, som man f.eks. ser det ved rismarker.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.