Ny, gammel eller en ekstra hånd: Maskinerne er trofaste følgesvende
De står altid klar og klager sjældent over at arbejde for meget. Ved hver høst bliver der brugt kærlighed, ressourcer og vist respekt til både gamle, nye, store og små maskiner rundt om i landet.

Det er svært at komme igennem en høst uden en trofast mejetærsker, der kan tærske de forskellige afgrøder. Derfor er det heller ikke underligt, at flere landmænd bruger en masse kærlighed, tid og ikke mindst ressourcer på deres forskellige maskiner af både gule, røde og grønne farver.

Kærlighed har ingen alder, som man plejer at sige, og det gælder også for en 51 år gammel New Holland Clayson M135 fra årgang 1968. Ejermanden er den otte år yngre Karsten Klaaby, der er færdig med årets høst på sit 30 hektar hobbylandbrug. Derudover har han også en New Holland Clayson 1520 uden tag.

»Jeg tror ikke, der er ret mange, der kører rundt med de gamle maskiner. Den ene var allerede på gården, da min far købte ejendommen i 1999, og så købte han den anden som reserve. Men den var så god, så han beholdt den«, fortæller Karsten Klaaby, der til daglig er kørelærer.

For Simon Gosvig på 14 år kan du glemme alt om ferie på stranden og afslapning. Maskiner og høst er noget af det bedste, han kan fordrive tiden med, når han har sommerferie.

»Jeg synes, det er rart at lave noget. Jeg kan ikke holde til at holde stille«, siger han.

Sammen med sin far har han hjulpet med høst af vinterbyg og taget billeder af familiens nye tipvogn Joskin BV 150 og en Case IH Magnum 310.

»Den gamle vogn kunne ikke rigtig mere, og så blev vi enige om, at vi skulle have en ny. Jeg interesserer mig meget for høsten og maskiner«, siger Simon Gosvig og lægger tryk på ’meget’.

Den sidste høst

Selvom maskinerne er tro følgesvende, kommer der et tidspunkt, hvor enten maskine eller ejer må stoppe. Sammen med sin hustru har Anders Clausen efter 50 år på den samme gård ved Bredebro solgt sin gård. Derfor bliver i år deres sidste høst.

»Vi er tredje generation på gården, men nu stopper det. Jeg bliver 74 år, og jeg føler, det skal være nu. Vores søn har længe meldt ud, at han ikke vil have gården, og jeg er blevet opereret for en alvorlig sygdom og har et dårligt knæ, der også snart skal opereres«, siger Anders Clausen.

Dog er det hverken med vemod eller trist stemme, at Anders Clausen ikke længere skal høste 76 hektar med maltbyg, hvede, rug og raps.

»Det bliver ikke svært at sige farvel. Jeg var ude i marken i går, og energien er ved at forsvinde. Inderst inde gør det lidt ondt, men vi har jo alderen at tænke på. Måske der bliver åbnet en øl på den sidste dag med høst«, siger han.

Faktaboks

Sådan er du med i ’Skyd høsten 2019’Skyd høsten bedst og vind:

  • 1. præmien er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.
  • Ugevindere får tilsendt en stor Skyd høsten-lagkage, værdi 1.000 kr.
  • Ugevindere trækkes fra uge 29.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om en Apple iPad WiFi 32GB, værdi 2.280 kr.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Svin, Kødkvæg eller Traktortech, værdi op til 1.114 kr. 
  • Skyd høsten først:
  • Skyd høsten først og vind et gavekort til Restaurant Flammen til en værdi af 800 kr.

Skyd bedste høstvideo

  • Vind et GoPro Hero6 kamera, værdi 2.590 kr.

Sådan deltager du:

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.