Ny gulrust-smitterace er gået efter Benchmark

Det er ikke så sært, at vi har haft meget gulrust i hveden i år - og at det er gået hårdt ud over sorten Benchmark. Der er nemlig fundet to nye gulrust-smitteracer i 2019. Og ifølge Mogens Støvring Hovmøller fra Aarhus Universitet, som er specialist i gulrust, går den ene smitterace helt specifikt mod Benchmark, som den er særdeles aggressiv overfor. Det har betydet, at Benchmark i år er faldet igennem overalt - hvor den før kun faldt igennem enkelte steder overfor gulrust.

Og det kan mange landmænd sikkert nikke genkendende til efter den værste gulrustsæson i 30 år - siden Sleipner hveden.

Ekstremt modtagelig

Fremover klassificeres Benchmark som ekstremt modtagelig over for gulrust, og er dermed rykket op i den værste modtageligheds-gruppe, gruppe 4, efter at Seges, Tystofte og Aarhus Universitet netop har revurderet sorternes sygdoms-modtagelighed.

Ifølge Ghita Cordsen Nielsen, landskonsulent på Seges, er sorter i gruppe 4 helt ekstremt modtagelige. Og der er ikke ret mange sorter, der placeres i gruppe 4. Seneste dyrkede sort var Substance, men den var ikke nær så udbredt i dyrkningen som Benchmark.

Smitteracer går efter bestemte sorter

Årets nye smitteracer betyder også, at Benchmark har overhalet Kalmar, som ellers også har fået meget gulrust i år - men stadig kun ligger i gruppe 3, ’meget modtagelig’.

I 2017 fandt man en ny gulrust-smitterace, der specifikt gik efter Kalmar. Sjovt nok angriber Kalmar-racen ikke Benchmark – mens Benchmark racen ikke angriber Kalmar. Til gengæld angribes Sheriff af begge racer.

Kan man fortsætte med at dyrke Benchmark

Kan man så forsætte med at dyrke Benchmark – og andre meget modtagelige sorter?

Ja, det kan man i princippet godt. Men man kommer ikke uden om, at der er en større risiko ved at dyrke en ekstremt modtagelig sort. Det vil kræve, at man er meget agtpågivende, og allerede fra marts måned og resten af sæsonen holder nøje øje med, om der kommer gulrust i hvedemarken. Kommer det, kan det blive voldsomt og pludselig eksplodere - og kræve tidlige og hyppige sprøjtninger. Er man uheldig, kan dårligt vejr forhindre, at man kommer tids nok ud.

Og har gulrust først bredt sig, er den sværere at stoppe. Det så vi tydeligt i år.

Men det er ikke sikkert, at det bliver et slemt gulrust år – bare fordi der er kommet nye smitteracer. Det afhænger af vejret i vinterhalvåret, som er det, der afgør det generelle smittetryk. Et langt og varmt efterår og en mild vinter, som vi havde i 2018/19, fremmer gulrust – mens et koldt vinterhalvår kan betyde, at der ikke kommer særlig meget gulrust i efterfølgende vækstsæson.

Fra sunde til syge sorter

Var det mig, ville jeg dog ikke turde dyrke Benchmark hvede mere. Ikke mindst fordi, der er mange rigtig gode alternativer, som f.eks. sorterne Kvium og Informer, som både har et højere udbytte i årets sortsforsøg, og stort set ingen modtagelighed overfor gulrust.

Endnu i hvert fald. For nye smitteracer kan udvikles fra det ene år til det andet. Og sorter, der er rimelig sunde i begyndelsen, kan blive mere modtagelige, jo længere tid de er i dyrkning - jo større areal de dækker. Det er netop det, der er sket med både Sheriff (og Kalmar), der i starten havde ry for at være en sund sort - og dengang befandt sig i modtageligheds-gruppe 0 eller 1 (ud af 4) for de fleste sygdomme. I år er Sheriff så rykket op i modtaglighedsgruppe 3 overfor gulrust – som flere andre sorter – og også rykket en tak op overfor septoria (gruppe 2).

Meget såsæd med gulrust

Udviklingen givder dog et ret stort problem. De fem sorter med det største fremavlsareal i 2019, er Informer, Sheriff, Benchmark, Kalmar og Kvium. Og det betyder, at der er en hulens masse såsæd til rådighed af tre sorter, der klassificeres som ekstrem - eller meget - modtagelig overfor gulrust.

Jeg er spændt på, hvad grovvarefirmaerne gør ved al den såsæd, hvis landmændene ikke vil have det. Sælger det billigt eller fodrer det op?

Merete Hattesen er journalist og markfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus.