Ny metode kan måle voksende planters kulstofafsætning til jord

Planter afsætter kulstof til jorden fra blade og rødder, mens de vokser. Ved at binde og lagre mere kulstof i jorden, f.eks. med efterafgrøder, kan landbrugets klimaaftryk mindskes.

Hidtil har man dog ikke vidst så meget om, hvad efterafgrøder betyder i forhold til kulstof i jorden.

En ny metode giver nu mulighed for mere præcist at måle, hvor stor en andel af den samlede tilførsel af kulstof til jorden der stammer fra planternes afsætning. Målinger og data fra et forsøg på Aarhus Universitet viser en andel på op til 10 procent for efterafgrøder.

Forskerne fandt også en stor variation mellem forskellige dyrkningssystemer.

I systemer med høj tilgængelighed af kvælstof var planternes kulstofafsætning relativt lav, mens der var en betydelig højere kulstofafsætning fra planterne i systemer med lav kvælstoftilgængelighed. Det tyder på, at afsætningen kan tilpasse sig situationen.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.