Bekæmpelse af knoldbægersvamp er forbundet med køreskade i rapsen. Også derfor har det stor værdi at kunne udpege de marker, hvor der ikke er behov for bekæmpelse af knoldbægersvamp.
Foto: Arkivfoto.For rapsdyrkere er det svært at afgøre, om der skal sprøjtes mod knoldbægersvamp.
I nogle år er der særdeles god økonomi i kemisk bekæmpelse. I andre år giver køreskader og omkostninger til kemi et tab, fordi sprøjtningen ikke kaster et merudbytte af sig.
Men sådan behøver det ikke være i fremtiden.
Ved at lave kunstig smitte på knoldbægersvamp, kan man nemlig både få klarhed over, hvor godt de forskellige svampemidler virker mod knoldbæger svamp. Og nok så interessant, så kan forsøgene bruges til at vælge sorter, der har en god resistens over for knoldbægersvamp.
Det fortalte Thies Marten Heick, postdoc, Aarhus Universitet, i sit indlæg på Planter I Fokus, tirsdag eftermiddag.
God beslutningsstøtte
”Ved at smitte rapsplanterne kunstigt, kan vi få gode og pålidelige data, som giver et klarere billede af, hvordan de enkelte svampemidler klarer sig, og hvilke sorter der er mest resistente overfor angreb af knoldbægersvamp”, sagde Thies Marten Heick.
Han tilføjede, at han forventer, at det allerede til sortsvalget i 2022 vil være muligt at give overblik over, hvilke sorter der har god resistens overfor knoldbægersvamp.
Ligesom han forventer, at der i fremtiden vil være betydeligt bedre beslutningsstøtteværktøjer til at afgøre, om en given rapsmark skal sprøjtes mod knoldbægersvamp.
Relaterede artikler
Kommentarer