Ny metode uden kemi kan bekæmpe skimmel i kartofler

Internationalt forskerhold har udviklet en metode, som gør det muligt effektivt at bekæmpe kartoffelskimmel ved brug af såkaldt rna-teknologi. Metoden stopper svampen i at nedbryde plantens immunforsvar.

Et internationalt hold af forskere fra Sverige fra Sveriges Lantbruks Universitet, Storbritannien og Iran er på vej med en metode til bekæmpelse af i første omgang kartoffelskimmel, som sker uden traditionel kemi.

Forskerne bruger såkaldt rna-teknologi, og det har vist sig at metoden har kunnet give kartoflerne op mod 100 procent beskyttelse, fortæller netmediet Jordbruksaktuellt.

Kartoffelskimmel kommer fra den sygdomsfremkaldende svamp Phytophthora infestans. Svampen danner konstant nye racer, hvilket gør den svær at kontrollere, også ved hjælp af forædling.

Stopper dannelse af protein

Phytophthora infestans danner bestemte proteiner, som nedbryder kartoffelplantens immunforsvar, hvilket gør det muligt for svampen at inficere planten. 

Forskerholdet har nu fundet en metode, hvorpå svampen bremses i at kunne lave proteinet, som nedbryder kartoffelplantens immunforsvar.

Dette kaldes spray-induceret gendæmpning, fortæller lektor og leder af forskergruppen, Ramesh Vetukuri. 

Rna er en vigtig bestanddel i mange af cellernes funktioner, særligt ved dannelse af proteiner. Der findes forskellige typer rna, og de der bruges til at gendæmpe svampen, er s-rna (small rna) og ds-rna (double-stranded rna). 

Det immunhæmmende protein, som svampen danner, bliver kodet for af et gen. Forstyrrer man aflæsningen af genet, og derved dannelsen af proteinet, vil det blive misdannet og nedbrydes. 

Færre sprøjtninger med effektiv beskyttelse

Forskerne forventer, at kartoffelavlerne med den nye teknologi vil kunne nøjes med færre sprøjtninger i løbet af sæsonen end ved brug af traditionelle planteværnsmidler.

Teknologien giver i sig selv kartoffelplanterne op til 75 procent beskyttelse mod sygdommen, men kombinerer man med små nanopartikler af ler, vil man se en langt større beskyttelse, helt op mod 100 procent.

De små lerpartikler vil nemlig beskytte mod nedbrydelsen af rna’et, og planterne vil derfor være beskyttet i længere tid. 

Udover at landmænd vil bruge mindre tid og færre resourser med denne metode, vil det også betyde mindre påvirkning af miljøet. Det aktive stof i den ny teknologi er rna, som ikke kan eksistere ret længe udenfor celler, og derfor vil det nedbrydes hurtigt.

Teknologien er meget specifikt for denne svamp, og rna’et vil derfor ikke kunne påvirke andre organismer. Rna er et naturligt produkt og vil heller ikke have indflydelse på omgivelserne, lyder det fra forskerne. 

Kan måske bruges i andre afgrøder

Forskerholdet har modtaget 8 mio. svenske kr. (ca. 6 mio. danske kr.) til at udvikle den grundlæggende forståelse for teknologien samt udvikle metoden, så den kan masseproduceres.

Forskerne undersøger også om teknologien kan anvendes mod forskellige sygdomme i afgrøder som jordbær, hvede og kartofler.

Hvis teknologien kommer på markedet, skal der laves risikoanalyser, akkurat som det gælder for andre planteværnsmidler.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.