Høståret 2021 har skuffet meget pga. varme og tørke gennem en længere periode. Det har dog været et markant anderledes år end tørkeåret 2018, hvor man visuelt kunne se, at afgrøderne var tynde, tørkeprægede og ville give meget dårligt. Sådan har det ikke været i år, hvor afgrøderne har set fantastisk ud næsten helt frem til høst - men det er kernefyldningen, der har svigtet.Foto: John Christensen.Forskere fra Aarhus Universitet skabt en model, der ud fra luftens temperatur kan estimere høstdatoer for vårbyg og vinterhvede med en sikkerhed inden for henholdsvis seks og ni dage.
Samme model kan bruges som grundlag for vurdering af efterafgrøders vækst og dermed evne til at reducere nitratudvaskningen.
Det fortæller DCA, Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, på deres hjemmeside.
Sen høst giver dårligere vilkår for efterafgrøder
For at opfylde kravene i EU’s Nitratdirektiv og Vandrammedirektiv er det i Danmark vedtaget, at landmænd skal dyrke efterafgrøder på en vis andel af deres landrugsjord.
Ifølge reglerne skal efterafgrøderne sås senest den 20. august.
”Det betyder, at hovedafgrøden – primært korn – skal være høstet inden 20. august. Men det har landmænd i den nordlige del af Danmark haft svært ved at kunne leve op til, enten på grund af at kornet ganske enkelt ikke er modent nok eller der har være ugunstige høstbetingelser,” siger Johannes W. M. Pullens.
Sen høst på grund af for eksempel ugunstigt vejr har gjort det nødvendigt med dispensation for datoen for såning af efterafgrøder.
Dårligt vejr kan blandt andet spille ind i forhold til landmandens mulighed for at komme i marken, hvis den er for våd og blød at køre på.
Model tager udgangspunkt i afgrødens vækstfaser
Landbrugsstyrelsen bad i en bestilling fra februar 2019, DCA om at udvikle en model til prædiktion af høstdatoer, bl.a. med henblik på en tidligere indsats i forhold til at kunne udskyde fristen for etablering af efterafgrøder.
”Den model, vi har lavet som svar til Landbrugsstyrelsen tager udgangspunkt i afgrøders fænologiske udvikling,” siger Johannes W. M. Pullens.
I modellen tages der med andre ord højde for vækstfaser fra såning over fremspiring til modenhed. Desuden er der udvikles en model for perioden fra modenhed til høst.
”De forskellige vækstfaser er på forskellige måder afhængige af temperatur og daglængde, og baseret på historiske data for såtid, fremspiring, blomstring, modenhed og høst, har vi kunnet udvikle en enkelt model, som kan kalibreres til henholdsvis vårbyg og vinterhvede.
Og den kan med en usikkerhed på 6,2 dage for vårbyg og 9 dage for vinterhvede prædiktere høsttidspunkt,” fortæller Johannes W. M. Pullens.
Stor geografisk variation i høsttid
Da forskerne anvendte modellen til at estimere høsttid over en 20-årig periode, fandt de en betydelige geografisk variation i høsttid på op til 18 dage på tværs af Danmark.
”Vi kunne se, at den tidligste høsttid forekommer i den sydøstlige del af landet, mens den seneste høsttid er i den nordvestlige del, og der kan være op til 18 dages forskel på, hvornår kornet er modent,” forklarer Johannes W. M. Pullens.
Høstdato påvirker efterafgrødernes effekt
Forskellen i høsttidspunkt spiller en stor rolle i forhold til, hvornår efterafgrøderne kan sås, og for undersåede efterafgrøder hvornår de starter væksten.
Dermed er der også forskelle i hvorvidt efterafgrøderne kan vokse og blive kraftige nok til at mindske udvaskning af kvælstof tilstrækkeligt.
Derfor har forskerne i en artikel i det videnskabelige tidsskrift ”Field Crops Research” undersøgt, hvorledes modellen kan bruges til at vurdere effekten af variationen i høstdato på vækst og effekt af efterafgrøder på nitratudvaskningen.
”Hvis der bliver høstet sent, så kan det have konsekvenser for, hvor godt efterafgrøden bliver etableret. Og bliver efterafgrøden ikke etableret godt på marken, vil den ikke kunne gro sig stor nok til at reducere nitratudvaskningen tilstrækkeligt,” fortæller Johannes W. M. Pullens
Nye muligheder
Modelresultaterne viser at der er store muligheder i at forkorte perioden fra modenhed til høst. Dette kræver i nogle tilfælde at landmanden vælger at høste kornet med lidt højere vandindhold end ønskeligt.
Men det kan også betyde, at der skal nye høstmetoder til.
”Hvis der bliver høstet tættere på modningsdatoen, så vil man også kunne så efterafgrøderne lidt tidligere. Dermed forbedres væksten af efterafgrøderne, og det vil give en større biomasse og dermed reducere udledningen af kvælstof,” forklarer Johannes W. M. Pullens.
De nye modelberegninger giver altså grundlag for at udvikle dyrkningssystemer baseret på en tidligere høst af kornafgrøderne, som vil kunne give bedre etablerede og kraftigere voksende efterafgrøder med et større bidrag til at løse landbrugets problem med kvælstofudledninger til vandmiljøet.
Kommentarer