Ny rapport om conservation agriculture: Ups, den blander jo æbler og pærer

Ugen På Spidsen: Ny rapport fra Aarhus Universitet samler tilgængelig viden om conservation agriculture – men på nogle punkter går den altså helt galt i byen, mener ugens klummeskribent på Mark Plus.

Aarhus Universitet har netop offentliggjort en rapport, hvor en række forskere har samlet den tilgængelige viden om dyrkningssystemet Conservation Agriculture (CA), herunder fordele og ulemper – og hvor de har fremstillet en oversigt over klima- og miljøeffekter af CA med tydelig indikation på hvilken retning effekten peger (positiv, negativ, eller neutral). Se tabellen.

En sådan oversigt over den nye dyrkningsform fra forskernes hånd har i høj grad manglet, da der hidtil ikke er lavet ret mange danske forsøg med den nye dyrkningsform CA - der er kendetegnet ved minimal jordbearbejdning, permanent jorddække med planterester/levende planter og alsidige sædskifter - herunder samdyrkning af afgrøder og udbredt brug af efterafgrøder.

Derfor har det hidtil været de danske landmænd, der praktiserer CA, der har haft den største viden om dyrkningsformen. Og FRDK har længe efterlyst og opfordret til at der blev sat gang i mange flere forsøg.

De danske forskerne har lavet rapporten ved at gennemgå litteratur fra Danmark og sammenlignelige lande – først og fremmest nordvest Europa. Hvor det har været relevant, har de inddraget litteratur fra den øvrige verden.

Tabel 1. Oversigt over effekter af CA dyrkningselementerne på drivhusgasser, miljøeffekter, jordressourcen og biodiversitet sammenlignet med pløjede kornbaserede systemer

”?” angiver at der formentlig er en effekt, men at den kan gå begge veje

Positive effekter af CA

Rapporten konkluderer, at dyrkningselementerne i CA kan bidrage til en udvikling af planteproduktion mod lav klimabelastning og forbedret klimatilpasning og bæredygtighed.

Sammenlignet med langvarige kornbaserede pløjede systemer med begrænset brug af efterafgrøder, giver CA muligheder for at forbedre jordkvaliteten, øge kulstoflagringen og biodiversiteten og formindske miljøpåvirkningen med kvælstof og fosfor.

Dog konkluderer de, at CA's virkning på drivhusgasser er ukendt, og at CA samlet set har en negativ påvirkning af pesticidforbruget (se tabel 1).

"Vi er ikke enige i konklusionens rapporter om, at CA har negative effekter på pesticidforbruget. Ofte er forbruget af ukrudtsmidler status quo i CA-dyrkning, mens forbruget af svampemidler og især insektmidler normalt er mindre. Vi har CA-landmænd, der slet ikke bruger insektmidler længere", forklarer Hans Henrik Pedersen fra FRDK.

Blander æbler og pærer

Der er ting i rapporten, der undrer mig.

Især undrer jeg mig over, at forskerne flere steder skriver, at man i Conservation Agriculture kan praktisere jordbearbejdning i 5-10 cm – og med den baggrund derfor tilskriver CA forsøgsresultater, hvor sådan en jordbearbejdning indgår.

Det må forskerne bag rapporten have misforstået. I Danmark (FRDK) og FAO er Conservation Agriculture altid defineret ved direkte såning med minimal jordbearbejdning. Det tætteste de danske CA-landmænd kommer på jordbearbejdning, er en halmstrigle, der fordeler halmen.

Laver man jordbearbejdning, praktiserer man ikke Conservation Agriculture, men i stedet pløjefri dyrkning eller reduceret jordbearbejdning, lyder det fra Hans Henrik Pedersen fra FRDK.

Reduceret jordbearbejdning er for mange landmænd dog ofte et skridt på vejen mod CA. Men det er en helt anden driftsform, der giver nogle helt, helt andre forsøgsresultater, som man ikke bare kan proppe i hovedet af Conservation Agriculture.

Det burde de danske forskere vide. Man kan ikke blande æbler og pærer og tillægge dem de samme konklusioner.

Man kan blive fristet til at tro, at forskerne har gjort det i håb om at brede CA-begrebet lidt mere ud, så de kunne finde flere resultater - for der er jo netop ikke ret mange forsøg med CA-dyrkning fra vore breddegrader.

Problemet er dog, at det netop er CA, Landbrugsstyrelsen har bedt jer forskere lave en oversigt over. Ikke iblandet reduceret jordbearbejdning/pløjefri dyrkning. Så den del af rapporten er altså en ommer kære forskere på Aarhus Universitet.

Merete Hattesen er journalist og markfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus.

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Mark Plus, "Ugen på spidsen", sætter Merete Hattesen og Lars Kelstrup, journalister og markfaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus, planteavlsugen i perspektiv.

Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.