Ny rapport siger god for gevinster ved Conservation Agriculture

Træerne vokser dog ikke ind i himlen – der er højere herbicidforbrug, afhængighed af glyphosat og usikkerhed om effekten på udledningen af lattergas – en vigtig klimagas.
Conservation agriculture (CA) har rigtig mange gode effekter.
Sådan er antagelsen blandt mange landmænd og nu siger Aarhus Universitet også god for dem med en længe ventet vidensyntese om dyrkningsformen, hvor man kombinerer direkte såning, alsidigt sædskifter og altid har jorden dækket af afgrøder eller planterester.
 

Rapporten viser, at CA - sammenlignet med langvarige kornbaserede pløjede systemer med begrænset brug af efterafgrøder– giver muligheder for at forbedre jordressourcen, øge kulstoflagringen og biodiversiteten og formindske miljøpåvirkningen med kvælstof og fosfor.

Drivhuseffekt

Samlet set vurderes drivhusgaseffekten at være positiv i vidensyntesen. CA øger kulstofindholdet i jord, grundet mange efterafgrøder og tilbageførsel af halm, mens den mindre bearbejdning af jorden ikke vurderes at have betydelig effekt på kulstof i jorden.

”Manglende jordbearbejdning ændrer fortrinsvis fordelingen af kulstof, så indholdet er højere i de øverste lag,”, siger professor Lars Munkholm, AU.

Desværre kan forskerne også konstatere, at jo mere plantemateriale, der er, des mere lattergas, vil der potentielt kunne frigives, hvilket kan trække den anden vej, og derfor er den samlede effekt usikker.

Godt for miljøet

Når det gælder kvælstofudvaskning, er CA også positivt, påpeger Lars Munkholm.

Her er det effekten af det alsidige sædskifte og efterafgrøder, der spiller ind. Én effekt som også kan opnås i pløjede systemer. Fosforudledningen bliver også mindre især fordi der er mindre risiko for erosion, når markerne altid er dækket af afgrøder. Der er dog et lille men. Risikoen for tab til dræn er muligvis øget, fordi manglende pløjning gør at fosfor kan løbe gennem regnormegange og lignende ned til grundvandet.

”Det er ikke noget, vi har resultater på under danske forhold”, siger han.

Øget brug af ukrudtsmidler

Prisen for at dække jorden med afgrøder det meste af tiden er, at dyrkningsformen øger brugen af ukrudtsmidler, fordi man sprøjter den gamle afgrøde og ukrudt væk for at give plads til den nye afgrøde. Selv om sædskifte forebygger ukrudtsproblemer og efterafgrøder undertrykker dem, bliver typisk glyposatforbruget større. Der er dog ikke set på forbruget af svampe- og insektmidler.

Mindre erosion, bedre jordstruktur

Forskerne konstaterer også i vidensyntesen, at CA reducerer erosion og forbedrer jordstrukturen.

”Det er systemet rigtig godt til. Erosion begrænses både fordi det er direkte såning og der er afgrøder på marken, mens jordstrukturen stimuleres af højt input af kulstof i form af planterester”, siger Lars Munkholm, der tilføjer, at det især er i de øverste lag.

Biodiversitet op

Biodiversiteten får også pil op fra forskerne. Biodiversitet vil fremmes ved direkte såning, alsidige sædskifter, efterladelse af så meget halm som muligt efterlades, og anvendelse af efterafgrøder, som har symbiose med svampe i jorden,

”Overordnet set er der masser af pile op ved CA. Det ser dog også ud til, at man kan opnå en del af fordelene, selv om man pløjer, for nogle effekterne kommer især af det alsidige sædskifte og efterafgrøder samt tilførsel af planterester og i mindre omgang af, at man rør mindre ved jorden”, opsummerer Lars Munkholm.

Minimal jordbearbejdning er særligt vigtig for at opnå effekter på erosion, fosfortab og biodiversitet.

God modtagelse

Henrik Terp, formand for Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i Danmark (FRDK), glæder sig over AU’s vidensyntese.

”Heldigvis bekræfter den hele vejen igennem alt det, vi har sagt i årevis undtagen på et punkt, hvor vi ikke er helt enige”, siger han.

Som landmand oplever han at spare brændstof, han behøver færre og mindre maskiner, skal købe mindre gødning og sprøjte mindre især mod insekter og svampesygdomme.

”Vi er nemlig ikke enige med forskerne i, at vi skal bruge flere ukrudtsmidler. Tværtimod har vi erfaret, at ukrudtstrykket bliver mindre efter bare få år”, påpeger han.

Politisk virkemiddel

Henrik Terp er glad for, at rapporten kommer kort før Folketinget skal vedtage en klimahandlingsplan og en naturplan for landbruget.

”Vores klare forventning er, at et flertal i folketinget ser de oplagte fordele ved CA og derfor inkluderer systemet i deres politik”, lyder det fra Henrik Terp.

EU er også på vej med en grønnere fælles landbrugspolitik, hvor netop biodiversitet, kulstoflagring og andre miljøforhold er meget i fokus.

Et andet vigtigt område er øget forskning og forsøg med CA-systemet.

”Netop det påpeger rapporten entydigt, så her er vi også rørende enige”, konstaterer han.

Den netop udgivne rapport kan hentes her:

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.