Ny trend udkonkurrerer alle andre hvedesorter - her er fordelene

Ugen På Spidsen: Danske landmænd dyrker nu sortsblandinger af vinterhvede på en fjerdedel af hvedearealet. Det er ubetinget godt – for både pengepung, miljø og klima, mener denne uges klummeskribent på Mark Plus.

Arealet med sortsblandinger af vinterhvede er steget markant i løbet af de seneste år. Det viser en opgørelse, som Seges har lavet ud fra oplysninger om salg af hvedesorter i dette efterår. 

Således dyrkes der nu sortsblandinger af vinterhvede på 25 pct. af hvedearealet i Danmark.

Det er betydeligt mere end sidste år, hvor der blev dyrket sortsblandinger på 10 pct. af arealet – og en helt ny trend i forhold for blot fem år siden, hvor dyrkning af sortsblandinger var en sjældenhed.

Dyrkning af sortsblandinger har mange fordele. Ikke kun i forhold til bundlinjen, men også i forhold til forbruget af planteværnsmidler og afgrødens evne til at modstå ekstreme vejrhændelser.

Mange fordele

Blanding af flere sorter øger udbyttet.

I vinterhvede har sortsblandinger givet et merudbytte på 2 hkg pr. hektar, mens de i vårbyg har givet et merudbytte på 0,5 hkg pr. hektar.

Et højere udbytte er dog ikke den eneste fordel ved at dyrke sortsblandinger.

En blanding af flere sorter gør nemlig afgrøden mere robust over for svampeangreb. Samtidig er det med til at modvirke, at de enkelte sorter ikke udvikler så hurtig resistens over for svampemidlerne.  

Dertil kommer, at man ved at vælge en blanding af 3-4 sorter minimerer risikoen for lejesæd.

Endelig er sortsblandinger mere robuste overfor ekstreme vejrhændelser som tørke, store mængder nedbør, kulde og varme.

Det skyldes, at man ved at vælge sorter med forskellige dyrkningsegenskaber får mulighed for at vælge sorter med vidt forskellige dyrkningsegenskaber. 

Det bliver derfor spændende at se, om dyrkning af sortsblandinger i vårbyg får samme store fremgang, som der er set i vinterhvede.

Lars Kelstrup er journalist og markfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus.

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Mark Plus, "Ugen på spidsen", sætter Merete Hattesen og Lars Kelstrup, journalister og markfaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus, planteavlsugen i perspektiv.

Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt.  

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.