Ny viden om rødder kan hjælpe med at udvikle klimaresistente planter

Et nyt studie hos Københavns Universitet har gjort forskerne klogere på, hvordan en plante styrer væksten af sine rødder.

Ny viden om den indre rengøring i plantens celler kan vise sig at hjælpe med at udvikle nye plantesorter, der er bedre til at modstå vildere vejr som tørke og oversvømmelse.

Det skriver Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet hos Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

Et nyt studie fra instituttet har vist, at en oprydningsmekanisme kaldet autofagi er med til at holdet niveauet af biokemiske stoffer i planten i balance og således give en mere effektiv rodvækst. 

Forskerne fandt ud af, hvor vigtigt denne mekaniskme er for planten ved at stoppe processen i planten. Det skubbede rodvæksten ud af balance.

Ifølge forskerne kan den nye viden hjælpe til i udviklingen af nye planter, der er mere modstandsdygtige overfor klimaforandringer. 

- I dag findes der flere metoder til at ændre på planters genetiske egenskaber, så de eksempelvis udvikler lange rødder hurtigere, og på den måde bliver mere modstandsdygtige over for tørke eller oversvømmelser. En af metoderne er ved hjælp af bakterier, der lever i symbiose med planten og kan få den til at ændre måden den vokser på. Det er der flere virksomheder i Danmark, der arbejder på lige nu, udtaler Ph.D. fellow Jeppe Ansbøl, som er medforfatter til studiet.

Den nye viden gør sig ifølge universitetet gældende for alle blomstrende planter. Dermed kan afgrøder som hvede og majs i princippet ændres til at vokse et større og tættere rodsystem.

/san

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.