Nye normer skal sætte tal på husdyrgødningens belastning af klimaet

Danske landmænd har i op mod 40 år haft normer for, hvor meget N, P og K, der var i husdyrgødningen.

I starten var det alene for at lette gødningsplanlægningen, så afgrøderne blev gødet så optimalt som muligt.

Midt i 1980’erne kom der for alvor fokus på miljøet – og hvordan danske landmænds brug af gødning påvirkede vandmiljøet.

Det førte til en omfattende faglig opgradering for brugen af husdyrgødning, og krav om indlevering af de gødningsregnskaber.

Belastning af klimaet

Nu er vi klar til næste skridt: At sætte tal på, hvor meget forskellige typer af husdyrgødning – og forskellig håndtering af husdyrgødningen – belaster klimaet.

Således vil Aarhus Universitet gennemføre et projekt, som skal udvide det nuværende Normtalssystem for husdyrgødning, så det også inkluderer kulstof, så man får et bedre fagligt grundlag for at beregne udledningen af metan og lattergas.

Dermed kan der sættes tal på, hvor stor udledning af drivhusgasser der er fra husdyrgødning.

Norm for kulstof - og klimabelastning

Gennem de seneste ca. 20 år, har der – udover normere for N, P og K - været en norm for, hvor meget tørstof, der var i forskellige typer af husdyrgødning.

Det har blandt andet haft betydning for udnyttelsen og eftervirkningen af husdyrgødningen. 

Husdyrgødningens indhold af kulstof - som kan blive til CO2 eller drivhusgasser - er stærkt korreleret til husdyrgødningens indhold af tørstof. Derfor skal der kunne leveres en mere præcis værdi for, hvor meget tørstof der er i forskellige typer af husdyrgødning, end den model der findes i dag.

Det er dog på ingen måde en let opgave, da frigivelsen af det kulstof, der er bundet i tørstof, er en meget kompleks affære.

Det kender vi fra praksis. Noget af det organiske materiale er meget let omsætteligt, mens andet kan genfindes i jorden mange år efter, det er udbragt på marken. Dertil kommer den enorme pulje af kulstof, som er indlejret i mikroorganismer og andet liv i jorden – og som aldrig er i ro. 

Til gavn for klima og bundlinje

Det fair nok, at forskere fra Aarhus universitet nu kaster sig over at sætte mere præcise tal på, hvor meget husdyrgødningen belaster klimaet. Men det er unægtelig en svær øvelse.

God fornøjelse. Forhåbentlig kan det både gavne klimaet og tilføre ny nyttig viden i den måde vi håndterer husdyrgødningen på. Og forhåbentlig kan det give landmænd bedre muighed for at tilpasse driften, så det belaster klimaet mindst muligt.

Nøjagtig som det var tilfældet, da det var miljøet, der var i fokus i forhold til håndtering og udbringning af husdyrgødning.

Lars Kelstrup er journalist og markfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus.