Nyomlagt herregård: Vi har høstet flotte økologiske udbytter - det giver tro på fremtiden
Blog fra planteavlsbedriften: ​​​​​​​På Ausumgaard er høsten afsluttet, bortset fra tredje slæt græs, og driftsleder Søren Østerby melder om fuldt ud tilfredsstillende udbytter for andet omlægningsår. Næste år kan måske byde på produktion af græsprotein.

Af Søren Østerby, driftsleder på Ausumgaard - fortalt til Stig Bundgaard

På Ausumgaard afsluttede vi høsten af afgrøderne for 2. omlægningsår med hestebønner lørdag 30. august, bortset fra et sidste slæt græs.

Det er heldigt med tanke på de store mængder, cirka 80 mm, nedbør, vi har fået siden da. Til gengæld kan vi lige nu ikke komme ud med stubharven før såning af vintersæd. Heldigvis tyder det på en opklaring af vejret hen mod weekenden.

Det er nu på sin plads nu at evaluere, hvordan det er gået med høsten, og samtidig kigge fremad mod næste års markplan. 

Det er især interessant med det nuværende prispres på økologisk korn in mente, for er det muligt at øge arealet med de afgrøder, der har gode priser, gør vi det så vidt muligt - selv om vi som økologer skal passe ekstra meget på sædskiftet.

Udbytterne i år har generelt være fuldt ud tilfredsstillende, og lever op til det, vi har budgetteret med. Det giver lidt ro på, at vi har kunnet styre ukrudtet fornuftigt, og ikke har lavet opformering af betydning. Og en tro på, at vi kan få udbytterne til at holde, også på en lidt længere bane.

Vinterhvede: 60-72 hkg pr. hektar

De cirka 90 hektar med vinterhvede var noget beskidte i foråret, og jeg frygtede opformering af forskelligt frøukrudt. Det gav dengang anledning til overvejelser om, at vi skulle skære kraftigt ned i hvedearealet. 

Men hen mod høst rettede hveden sig meget, bortset fra en enkelt mark med opformering af kamiller, og det gik ikke så galt som frygtet.

Derfor har jeg givet genvalg til vinterhvede i markplanen for 2020, dog med en anelse justering nedad til 75 hektar, som passer med sædskiftet. Det hjælper også på beslutningen, at der lige nu er rigeligt udbud af økologisk rug til at dække efterspørgslen og dermed et forventet prispres på rug.   

Vinterrug: 62-66 hkg pr. hektar

For 85 hektar vinterrug kunne vi potentielt have fået en større avl, end vi fik. Rugen var netop ved at være moden, da vi desværre rendte ind i en periode med ustadigt vejr i august.

De steder, rugen var gået i leje, var den begyndt at spire, inden vi kom i den med tærskeren. Rug har jo ikke den spirehvile, som hvede og byg har, men begynder at spire med det samme, når den er moden og får fugt, så vi har tabt noget udbytte alene på hektolitervægten på den konto.

Freadrettet er jeg ikke i tvivl om, at vi kan nå samme udbytteniveau som i år. Med tanke på at holde sædskiftet og opnå den bedste udnyttelse af et areal med dårlig bonitet, som hveden normalt ikke vil klare sig godt på, har jeg valgt stort set at at fastholde rugarealet med 75 hektar.

Rugen er - trods det nuværende prispres - et sikkert kort, vurderer jeg.

Vinterraps: 4000 kg pr. hektar

60 hektar med vinterraps er lidt en lotteriseddel, og i år blev det i den grad med gevinst, så vi holder fast i samme areal i 2020.

Vårbyg til fremavl: 49-60 hkg pr. hektar - Havre: 50-62 hkg pr. hektar

Vi havde alle 160 hektar med vårsæd i fremavl, og både vårbyg og havre gav et fornuftigt udbytte

Jeg vil fastholde det samlede areal med vårsæd, men hvordan fordelingen mellem vårbyg og havre bliver, vil afhænge af om vi kan få kontrakt på fremavl. Der er størst prispres på byg, og det kan godt ende med at havrearealet går lidt op.

Hvis vi ikke kan få det hele i fremavl i vårsæd, kan det også ende med at vi øger arealet med hestebønner, for der er god efterspørgsel på økologisk protein.

Hestebønner: 42-46 hkg pr. hektar

I 65 hektar hestebønner fik vi et godt udbytte med i snit 42 hkg på mild jord og 46 hkg på lerjord. Afgrøden har også stået stærkt, heraf en del på rigtig stærk jord, som fik nedbør tæt på elvte time under blomstringen, men altså tids nok.

Vi har haft hestebønner på mild jord, hvor vi kunne vande en del af det, og der var markant forskel på de vandede og uvandede marker, omkring 10 hkg pr. hektar.

Vi har udlæg af nogle tidlige, diploide sorter af alm. rajgræs i hestebønner, og her kan vi se at udlægget står stærkere, end hvor udlægget står i korn, fordi de får mere lys. 

Herregård trak frøhøsten en uge for at få bedre prisMark 16. august · 08:58

Sammen med den gode efterspørgsel på protein taler det for at øge arealet med hestebønner, blot skal vi huske at der skal være seks-syv frie år imellem af hensyn til sædskiftebårne sygdomme, så vi ikke bliver kørt op i et hjørne, hvis vi starter med for stort areal i markplanen nu.

Det kan være gavnligt at rulle markplanen to år frem i forhold til det år, man planlægger, så man ikke kommer til at bremse nogle planer, man har for de kommende år. 

Alm. rajgræs udlagt i vårbyg. Fotos: Søren Østerby

Alm. rajgræs udlagt i hestebønner.
 

Alm. rajgræs: 1.500-1.600 kg tør råvare pr. hektar

Avlen har været god i 120 hektar alm. rajgræs med 1500-1600 kg råvare pr. hektar. Vi har endnu ikke modtaget en rensemeddelelse.

37 hektar bakkesvingel ryger ud af markplanen i år, så i princippet burde vi nu øge arealet med alm. rajgræs tilsvarende. Overordnet er planen at holde frøarealet uændret, og det ser også ud til at der er ro på priserne med en god efterspørgsel.

Men vi skal passe på balancen, fordi vi har kørt hårdt på med rajgræs i det konventionelle sædskifte, og vi skal jo have fem frie år mellem sorterne regnet fra høst til høst. Derfor bliver det nok kun til ekstra 15-20 hektar rajgræs i 2020.  

Bakkesvingel: 1.000 kg tør råvare pr. hektar

Vi høster på 37 hektar bakkesvingel for sidste gang i år. Udlæggene lå der jo, og de så godt ud, så det var nemt lige at høste på den et ekstra år.

Udbyttet er ikke imponerende med tanke på et rensesvind på måske 12-15 procent, men prisen er god for sorten, cirka 13 kr. pr. kg, så helt skidt er det ikke.

For bakkesvingel er der ingen økologisk efterspørgsel, og derfor er den solgt som konventionel vare. Af samme grund glider afgrøden nu ud af vores markplan. 

Græs til ensilering: 31 tons pr. hektar

Udbyttet for 200 hektar med græs har været 31 tons pr. hektar i alt for de første to slæt. Tørstofprocenten ligger omkring 30. Vi forventer også et godt tredje slæt, og jeg planlægger det samme areal i 2020.

Med de store mængder nedbør de seneste ti dage, skal vi ikke ud og køre lige nu - måske bliver tredje slæt sidst i september, og så en afsluttende afpudsning inden vinteren, hvis efteråret bliver mildt.

For slætgræsset overvejer vi i samarbejde med Vestjyllands Andel at få en produktion af græsprotein op at stå. En mulighed kan være at etablere et anlæg på Ausumgaard til presning af frisk græs, som vi så skal høste hen over hele sommeren. 

Proteinpastaen skal transporteres op til Vestjyllands Andels søstjernefabrik i Skive til efterbehandling. Resten af græsset kan bruges til kvægfoder eller i vores biogasanlæg.

Vi kan håbe på, at det vil kunne øge DB for græsmarkerne med måske 1.500-2.000 kr. pr. hektar, så det er selvfølgelig interessant. Og en græsmark er jo nem at få til at lykkes, samtidig med at den har en sanerende effekt på frøukrudt i sædskiftet.

Anlægsinvesteringen er i omegnen af 15 mio. kr., og vi er nu i dialog med Vestjyllands Andel om finansieringen. Det er et stort beløb, i betragtning at at vi ikke helt ved om det bliver en succes.

Der skal snart ske en afklaring, hvis vi skal have anlægget op at stå til en produktion i 2020, men det kan også blive 2021. Mange kræfter arbejder på sagen, og der er en god vilje til at få det til at ske.

Faktaboks

Søren Østerby

  • Driftsleder for marken, Ausumgaard ved Holstebro
  • Ausumgaard er ejet af Kristian Lundgaard-Karlshøj, der af L&F er kåret som en af Fremtidens Landmænd
  • 700 hektar plus samdrift med ejendom på 100 hektar
  • JB 5-7 (500 hektar) og JB 3-4 (300 hektar)
  • Markbruget er under omlægning til økologi
  • Markplan: 200 ha slætgræs, 65 ha hestebønner, 90 ha vinterhvede, 85 ha vinterrug, 155 ha græsfrø, 75 ha vårbyg, 85 ha havre, 60 ha vinterraps
  • Kyllingeproduktion, årlig produktion 500.000 slagtekyllinger, svinestalde udlejet
  • Biogasanlæg, producerer årligt 5,6 mio. kubikmeter gas til naturgasnettet

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.