Nytænkning så det basker - men kan vi leve med fire meter høje solvægge på markerne?

Ugen På Spidsen: Kan lodrette solcellevægge kombineres med afgrøder og dyrkes i samdrift på markerne? Det skal et nyt EU-projekt på Aarhus Universitet undersøge de kommende år. Danske landmænds interesse for at rejse solcelleanlæg på markerne er stor - og en sjællandsk landmand har allerede kastet sig over det nye koncept, skriver ugens klummeskribent på Mark Plus.

Da pløjefri dyrkning og især Conservation Agriculture holdt sit indtog i landbruget, skulle mange vænne sig til, at markerne så noget anderledes ud.

De var mere rodede at se på, og var langt fra de snorlige plovfurer og rene, strømlinede marker, som landmænd havde vænnet sig til gennem mange år - og som de fleste elskede.

Til gengæld var der andre fordele ved den nye dyrkningsform i form af sparede omkostninger og arbejdsforbrug, sundere jord og bedre vilkår for både vildtet, miljøet, klimaet - og i sidste ende pengepungen.

De mange fordele har været medvirkende til, at mange landmænd i dag har vænnet sig til, at marker ikke kun kan se ud på en måde - og at afgrøderester side om side med nyfremspirede planter også kan være kønt.

Denne udvikling er vigtig at have i baghovedet, når man skal forholde sig til den helt nye og ret revolutionerende dyrkningsform, hvor solceller samdyrkes med afgrøder, som Aarhus Universitet for nylig fortalte, at de var gået i gang med at udvikle.

Faktisk er det en del af et stort EU-projekt, "Hyperfarm", der skal gøre det muligt at dyrke afgrøder og samtidig høste solenergi fra det samme areal.

Solcellevægge som læhegn

I korte træk går det ud på, at lodrette "solcellevægge" på to-fire meter i højden placeres i rækker ned gennem markerne lige som læhegn.

Forskellen er blot, at de også placeres i lange rækker inde i marken med en afstand mellem væggene på mindst 10 meter eller mere, så de ikke skygger for hinanden, og så planterne kan vokse imellem væggene og passes af almindelige traktorer og landbrugsredskaber.

Ud over energiproduktionen skal solcellevæggene også fungere som læhegn for afgrøderne på marken, som skaber læ for vinden, forhindrer jordfygning, reducerer afgrødernes vandforbrug og hæver udbyttet.

Læhegn er en vigtig del af produktionen af flere specialafgrøder, så her er det nye koncept særligt oplagt. 

Det er dog ikke tanken, at solcellevægge kun skal være for specialafgrøder - man skal både kunne dyrke korn, raps, hestebønner, grøntsager og frugt imellem solcellevæggene - som i øvrigt er bygget op af bifacielle solceller, som kan omsætte solens stråler til energi fra både for- og bagsiden.

Nytænkning så det basker

Man må sige at dette er en helt ny form for samdyrkning. Det er nytænkning, så det basker, og det vil for alvor sætte vores traditionelle forestilling om, hvordan markerne skal se ud, på prøve.

Spørgsmålet er, om det er foreneligt med den nuværende rationelle markdrift, hvor danske marker gennem mange år er lagt sammen og blevet større og større - i rationaliseringens og optimeringens navn.

Vil en rationel markdrift være muligt imellem solcellevægge?

Muligvis hvis det dyrkede areal udgøres af reelle firkanter uden hjørner, indhak eller kiler - og er tilpasset maskinernes bredde.

Det værste er Visuelt

Det værste vil nok alligevel være det visuelle - for hvordan vil sådan et koncept ikke se ud i landskabet.

Lige nu kan jeg slet ikke forestille mig, at mit øje kan vænne sig til, at et kig ud over markerne hele tiden bliver bremset af op til fire meter høje vægge. Det er markante forhindringer for øjet.

Hvis man har problemer med at være spærret inde af høje majsmarker, er dette da tusindfold værre.

På den anden side, kan jeg godt se ideen i det. Det er da smart, at udnytte pladsen over planterne til at lave miljøvenlig energi.

Solcellevægge imellem afgrøder er måske endda noget kønnere end de rene solcellemarker, der skyder op rundt om i det danske land i disse år.

Det er tydeligt, at der er stor interesse hos mange landmænd for at lægge jord til solceller på markerne. Interessen er primært bundet op på en rigtig god økonomi i "sol-afgrøden".

Ja, man kan vænne sig til meget, når det gavner økonomien. Så hvorfor ikke solcellevægge?

AU vil bygge demonstrationsanlæg

Hunsballe Grønt ved Skælskør, der producerer alverdens slags frugt og grønt på 250 ha, kan se ideen i solcellevæggene, og er hoppet med på projektet. De har en del læhegn i forvejen og vil gerne egenproducere noget af den elektricitet, de bruger på pumper og ventilationsanlæg.

De mener, det er win-win at udnytte fladerne til både at få læ og samtidig producere strøm. Planen er at rejse en 70 meter lang og fire meter høj solcellevæg på bedriften i 2021.

Hvis du er nysgerrig på, om dit øje og hoved kan vænne sig til den nye dyrkningsform, kan du også slå et smut forbi Forskningscenter Foulum, hvor Aarhus Universitet vil bygge et demonstrationsanlæg og teste metoden med forskellige afgrøder.

Samtidig vil de også undersøge, hvad borgernes og forbrugernes accept af forskellige typer af solcelleanlæg er. Hvornår det er færdigt, vides dog ikke.

Merete Hattesen er journalist og markfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus.

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Mark Plus, "Ugen på spidsen", sætter Merete Hattesen og Lars Kelstrup, journalister og markfaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus, planteavlsugen i perspektiv.

Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.