Nyt herbicid godkendt - god effekt på bredbladet ukrudt
Rexade 440 har samme græsvirkning som Broadway, men er stærkere mod bredbladet ukrudt.

Det nye ukrudtsmiddel Rexade 440 er netop (20. november) blevet godkendt til brug i vinter- og vårhvede, rug og triticale.

Det må ikke bruges i vinterbyg eller i marker med græsudlæg, oplyser Gitte Skovgaard fra Corteva Agriscience.

»Rexade 440 er en blanding af de velkendte aktivstoffer fra Broadway og Zypar. Derved får du effekten mod græs og bredbladet ukrudt fra Broadway - plus en øget effet mod bredbladet ukrudt med Arylex Active fra Zypar«, siger hun.

Den øgede effekt ses bl.a. på storkenæb, kornblomst, tvetand, hundepersille og valmue. 50 gram Rexade 440 pr. ha om foråret giver samme græseffekt som i 175 gram Broadway pr. ha.

Arylex har en helt anden virkningsmekanisme end de fleste øvrige aktivstoffer, der bruges i korn i foråret. Og derfor mindskes udviklingen af resistens for flere arter, fortæller Gitte Skovgaard.

Rexade 440 bør altid tilsættes PG26N.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.