Belkar er blevet godkendt til bekæmpelse af ukrudt i vinterraps i efteråret.
Midlet indeholder aktivstofferne picloram, der kendes fra midlet Galera, og halauxifen-methyl som kendes fra Zypar og Pixxaro EC. Begge aktivstoffer har hormonvirkning i planten.
Belkar kan bruges ved enkelt- eller splitbehandling i doser op til i alt 0,5 liter pr. hektar. Dosis er afhængig af afgrødens udviklingstrin. Der skal ikke anvendes additiver i forbindelse med anvendelsen af Belkar.
Belkar har især effekt på tokimbladede ukrudtsarter som kornblomst, kamille, hvidmelet gåsefod, hyrdetaske, lægejordrøg, kornvalmue, burresnerre, storkenæb og burresnerre.
Stefan Fink fra Dow AgroSciences oplyste på Agri Farm Day, at Belkar vil blive markedsført fra efterårssæsonen 2017, men at der endnu ikke foreligger en pris for produktet.
Kommentarer