Nyt værktøj kan give stor besparelse på N-gødning

Med viden om præcis, hvor i marken kvælstoffet siver ud til vandmiljøet, og hvor den ikke gør, kan danske landmænd N-gødske mere effektivt.

Det er kort fortalt målet med et nyt værktøj, MapField, som forskere ved Københavns Universitet og Aarhus Universitet er i færd med at udvikle i et nyt projekt. Det fortæller Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

Traktor med slæde kortlægger

Når en landmand gøder sine afgrøder, tilføres der mere kvælstof end planterne kan optage. Det overskydende kvælstof bliver udvasket fra marken - noget af det omdannes naturligt gennem geokemiske processer, mens resten ender i vores vandmiljø.
 
Forskerne i MapField-projektet har udviklet en teknologi, der med få meters nøjagtighed kan kortlægge, hvor meget kvælstof, der omdannes naturligt i en bestemt mark, og hvor meget der ender i vandmiljøet.

Undergrundens evne til at tilbageholde og omdanne kvælstof - den såkaldte retention - kan være forskellig fra areal til areal. Men i dag findes der ikke et detaljeret overblik over de enkelte arealers evne til dette.
 
MapField kortlægger undergrunden i de enkelte marker, så man kan se præcis hvor i jorden, at kvælstoffet forsvinder.

Kortlægningen foregår ved, at en lille traktor kører med en slæde hen over jorden og udsender elektroniske impulser, der bliver opsamlet og omdannet til data, som bliver bearbejdet og til sidst munder ud i et kort.

MapField zoomer ind på en enkelt hektar

"I dag kan man kun se det for 1.500 hektar store områder, men inden for de 1.500 hektar kan der jo være alle mulige variationer.

Med MapField kan vi zoome ind på en enkelt hektar," forklarer lektor Brian H. Jacobsen fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.
 
Projektet danner det faglige grundlag for at indføre den målrettede kvælstofregulering i landbruget, som Folketinget har vedtaget.
 
Mapfield skal om godt tre år ende ud som et produkt, der kan rekvireres både af kommuner, landmænd og Miljøstyrelsen - og eventuelt også af andre lande, der også ønsker en mere detaljeret kortlægning og målrettet regulering.

Der er penge i at målrette kvælstoffet

Og med et mere præcist kendskab til undergrunden i markerne kan man målrette sin gødskning meget bedre, forklarer Brian H. Jacobsen:
 
"Hvis du finder ud af præcis, hvor på din jord, at din kvælstof siver ud, og hvor den ikke gør, kan du som landmand målrette din brug af kvælstof mere effektivt.

Og så kan du placere virkemidlerne der, hvor du ved, de virker og måske nøjes med fx at lægge efterafgrøder i fem hektar i stedet for i otte. I så fald viser analyserne, at nogle landmænd kan spare op mod 20-25 procent af deres omkostninger i forhold til i dag."
 
Dermed kan man både reducere mængden af kvælstof i vores vandmiljø og samtidig spare penge.
 
"I debatten bliver det ofte stillet sådan op, at det enten er miljøet, der får gevinsten, eller landmanden. Vores udgangspunkt er, at det både skal være billigere for landmanden samtidig med, at miljøet får det bedre," siger Brian H. Jacobsen.
 
Han understreger dog, at det ikke vil være alle landmænd, som vil få lige stor gavn af MapField-metoden. Jo større variation i retentionen der er, jo større gevinst opnås der med målretningen.