Olieræddike og honningurt bedst af 24 efterafgrøder til at sikre frugtbarhed

I et sædskifte med grønsager er olieræddike og honningurt bedst egnede som efterafgrøder til at stabilisere jorden, øge indholdet af organisk stof og bevare frugtbarheden.

Det viser et engelsk markforsøg, hvor 24 forskellige efterafgrøder blev testet, herunder grønsagsarter og havre. Det skriver netmediet Farminguk 

Forsøget blev lavet primært med henblik på at optimere grønsagsproduktionen i det sydvestlige England, men det gav også mulighed for bedre forståelse af, hvordan mængden af organisk materiale ændre sig med pres fra ukrudt og sygdomme.

Olieræddike og honningurt viste de suverænt bedste resultater på mange parametre i forsøget.

Om man bør vælge honningurt eller olieræddike til efterafgrøde for at øge indholdet af organisk stof, er afhængig af om marken har brug for en pause fra korsblomstrede arter.

Det kan derfor give komplikationer at bruge olieræddike, hvor hovedafgrøden efterfølgende skal være raps. Har marken brug for en pause fra korsblomstrede arter, er honningurt den bedste efterafgrøde, viste forsøget. 

Bælgplanter er begrænset af tid

Ofte vil mange landmænd være tilbøjelige til at anvende bælgplanter som efterafgrøde på grund af evnen til at fiksere N.

I forsøget fandt man imidlertid, at bælgplanter ikke har nok tid til at etablere sig, når de skal fungere som efterafgrøder i grønsags-sædskiftet. Den begrænsede tid medfører, at bælgplanterne ikke kan nå at fixere nok N, som kan optages af den kommende hovedafgrøde.

Derudover er bælgplanter også mere tilbøjelige til at blive inficeret med sygdomme, hvilket også svækker planternes evne til at vokse og samle N.

Stor biomasse og godt bunddække 

Honningurt og olieræddike var de store vindere, da biomassen for de undersøgte efterafgrøder blev vejet 61 dage efter såning  i marts.

Her havde honningurt produceret 40 ton pr. hektar biomasse og olieræddike 35 ton pr. hektar, hvilket svarer til i omegnen af 15 ton pr. hektar kulstof og 500 kg pr. hektar N.

Ian Boase, grønsagsekspert og ansvarlig for forsøget, vurderer, at der vil være omkring en tredjedel til halvdelen af dette kvælstof tilgængeligt for næste afgrøde. Flere forsøg vil dog være påkrævet for at fastlægge andelen mere præcist.

I forsøget blev også målt plantehøjde samt planternes evne til at dække jorden og derved udkonkurrere ukrud.

Olieræddike lavede klart det bedste bunddække, dog vokser planten også i højden og dette kan være et problem ved direkte såning, idet planterne vil sno sig om såmaskinen. 

I forsøget blev der ikke brugt gødning eller bekæmpelsesmidler mod ukrudt og skadedyr. 

Forsøget er kun starten af en større projekt, hvor målet er at gøre landmænd, og især grønsagsavlere, endnu klogere på det bedste valg af efterafgrøde i forskellige sammenhænge.