Olieræddike og kålbrok: Tjek din rapsmark og overhold to vigtige regler

Olieræddike kan godt bruges som efterafgrøde, selv om du dyrker raps. Blot skal du sørge for at sædskiftet er i orden, og du skal have fokus på spildfrø fra raps, agerkål og sennep i alle afgrøder.

Af Knud R. Nielsen, planteavlskonsulent, Velas

Med den øgede mængde olieræddike og vinterraps i sædskiftet kan man frygte, at en sædskifte-sygdom som kålbrok vil få bedre vilkår og måske udgøre en trussel mod rapsdyrkningen.

Mange landmænd spørger, om de skal vælge at så andre efterafgrøder end olieræddike for at undgå opformering af kålbrok.

Det er et meget relevant spørgsmål, idet begge arter er korsblomstrede og er potentielle værter for kålbrok. 

Kun sporadiske angreb af kålbrok i olieræddike

Vi har i Velas haft fokus på problemet.

Vi har i dette efterår gennemgået efterafgrøder med olieræddike i et tæt rapssædskifte, men har kun fundet ganske sporadiske angreb af kålbrok.

Det falder i tråd med, hvad vi tidligere har optalt i efterafgrøder med olieræddike, og med en undersøgelse, som Seges har foretaget sammen med fire landboforeninger i efteråret 2018. 

I dette forår undersøgte vi ca 25 rapsmarker for kålbrok. Her fandt vi en sammenhæng mellem afstanden mellem raps i sædskiftet og angrebsgraden af kålbrok. Resultatet  svarer til en undersøgelse, som vi lavede sammen med Seges i foråret 2021.

I den seneste optælling har vi haft hyppigheden af olieræddike i sædskiftet med i opgørelsen. Det tyder ikke på, at der er mere kålbrok, hvor der er to gange olieræddike inden for de sidste seks år i forhold til, hvor der slet ikke har været olieræddike i sædskiftet.

Vi ved fra tyske undersøgelser, at olieræddike er væsentlig mindre modtagelig for kålbrok end andre korsblomstrede arter som raps, gul sennep, agersennep og agerkål. Det er tidligere opgjort, at olieræddike ligger på linje med kålbrokresistente rapssorter.

Hold fokus på sædskifte og spildfrø

De to største risici for opformering af kålbrok er et tæt rapssædskifte og spildfrø fra raps, sennep og agerkål

Vi har fra de to tidligere undersøgelser af sædskiftets betydning en klar indikation af, at sædskiftet betyder rigtig meget for opformeringen af kålbrok. Et sundt sædskifte er fem rapsfrie år.

Den største risiko ved efterafgrøder er, at der ofte er spildfrø fra raps, agerkål og sennep, som ”gemmer” sig i bestanden af olieræddike, honningurt eller hvad efterafgrøden ellers måtte bestå af.

Disse spildfrø kan opformere kålbrok meget hurtigt. Det gælder også for spildraps i vintersæd. Derfor er det af største vigtighed, at rapsen høstes meget omhyggeligt, så spildet reduceres mest muligt.

Hvor det er muligt, skal der etableres et falskt såbed inden såningen af efterafgrøden, for at få spildfrø til at spire, men det kan i praksis være en vanskelig opgave, fordi der er meget lidt tid at gøre med. Alternativt kan efterafgrøden etableres før høst uden jordbearbejdning eller efter høst ved minimal bearbejdning af jorden. 

Spildfrø af raps i vintersæden er meget vigtig at få bekæmpet. Vi ved, at raps kan opformere kålbrok allerede efter fem-seks uger, og derfor er det vigtigt at vælge en ukrudtsbekæmpelse i efteråret, som effektivt bekæmper raps i vintersæden.

Check din rapsmark for kålbrok

For at få en idé, om du nærmer dig problemer med kålbrok, vil det være rigtig fint at bruge en formiddag på at gå over rapsmarken med en spade og undersøge tilfældige planter med f.eks. 50 meter afstand grundigt for kålbrok.

Vær især omhyggelig i vandlidende områder.

Vær grundig med også at undersøge siderødderne for angreb, hvilket kan give dig et bedre grundlag for at planlægge, om der skal længere mellem rapsen i sædskiftet, og om det er nødvendigt med en kålbroktolerant/resistent sort, næste gang du skal have raps.

Rapsplante med kålbrok på siderødder. Foto: Knud R. Nielsen, Velas

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.