Opråb fra planteformand: Kom nu i gang med nitrifikationshæmmere

Nitrifikationshæmmere er et billigt klimatiltag med god effekt, påpeger planteformand Torben Hansen.

Der er skrappe krav til danske landmænd i forhold til klimapåvirkning. Ofte for skrappe, men man må til gengæld som landmand også gøre noget, der hvor man med rimelighed kan. Sådan lød en opfordring fra Torben Hansen, formand for Landbrug & Fødevarer, Planteavl på årsmødet i Herning onsdag. 

- Brug af nitrifikationshæmmere er noget af det, vi kan gøre allerede nu, sagde han på talerstolen. 

De er i forbindelse med brug af husdyrgødning et priseffektivt klimavirkemiddel, som  i mange tilfælde kan reducere lattergas med cirka 40 procent. Derud over reduceres risikoen for N-udvaskning i et vådt forår – specielt i afgrøder med sen kvælstofoptagelse som kartofler og majs.

- Nitrifikationshæmmere er et klimatiltag med en pris på 150-200 kroner per hektar, så de er en god investering, sagde Torben Hansen.

Han pegede samtidig på, at Danish Crown allerede har lanceret et projekt, hvor de giver tilskud til at købe nitrifikationshæmmere som led i deres klimaarbejde.

Emneord Plantekongres 2023

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.