Overvej minisommerbrak i stedet for omsåning - og få styr på rodukrudtet

Af Kjeld Forsom, økologirådgiver, ØkologiRådgivning Danmark

Den vestlige del af Danmark har været hårdt ramt af de høje nedbørsmængder, og det samtidig kolde vejr i maj måned har resulteret i skadede marker.  

Enkelte har forsøgt omsåning. Men er der rodukrudtsproblemer, bør man overveje en minisommerbrakstrategi i marker, hvor udbyttet bliver ringe.

Især i afgrøder sået sidst i april er er der skader. Kornet spirede fint frem, men som regnen fortsatte, bredte strukturlignende skader fra foragre og lavninger til hjulspor sig over hele marken.  

Byg tåler dårligt at gro i iltfattigt jord, og udbyttepotentialet bliver stærkt reduceret. Udlægget i de skadede bygmarker ser dog ud til at klare sig.

Majssåningen kom sent i gang. Alligevel meldes om dårlig fremspiring i mange marker. Også roer er sået sent, og også her meldes om dårlig fremspiring.  

Minisommerbrak 

På nuværende tidspunkt er det klogt at gøre status over rodukrudtssituationen. Det har betydning for planlægning af næste års afgrøde.  

Er der marker, der er svækket grundet maj måneds nedbør, og samtidig er plaget af rodukrudt, vil afgrøden yde meget svag konkurrence, og rodukrudtet  vil tage overhånd.  

Forventes dette at ske på marken, vil det  være en ide at starte en minisommerbrak for at rense marken for rodukrudt.

At sætte ind mod rodukrudtet midt sommer, hvor væksten er størst, er meget effektivt. Det gælder for kvik, men ikke mindst overfor agersvinemælk og tidsler, som rammes i begges blomstringsperiode omkring 1. juli.  Der kan opnås effekt på disse to vanskelige arter på op til 90-100 procent ved en vellykket minisommerbrak.  

Begge de underliggende strategier mod rodukrudtsbekæmpelse, udtørring og udsultning, virker bedst ved høje temperaturer.

Fjern eller afpuds afgrøden og sørg for en omhyggelig underskæring med gåsefodsskær eller   skrælpløjning for omgående at stoppe væksten.

Mod kvik kan efterfølgende vælges en kvikup-harvning, hvis der er gunstige udtørringsforhold. Kvikstængler dør ved udtørring efter få dage på overfladen ved høje temperaturer.

Mod tidsler og agersvinemælk er kvikup-harvning ikke gavnlig, fordi rødder er svære at blotlægge på overfladen.

Harvning med en 7-10 dages mellemrum er virkningsfuldt mod alle rodukrudtsarter. 

Udsultningsstrategien mod kvik og tidsler kan fremmes ved findeling af stængler og rødder ved tallerkenharvning. Det sætter gang i spiringen af mange hvileknopper, og det fremmer udtømningen af reserver i rødder og stængler.

Er vejret til det, kan harvning afsluttes i midt august, og der kan afsluttes med en omhyggelig pløjning og såes en efterafgrøde.

Efter-høst bekæmpelse af rodukrudt

Efter-høst-rodukrudtsbekæmpelse skal begynde lige efter mejetærskeren.

Erfaringer fra forsøg og praksis har vist, at den første rodukrudtsharvning skal placeres umiddelbart efter, at kornet er høstet. Kan man ved skårlægning af kornet rykke høsttidspunktet fremad, vil effekten blive større.  
Bemærk at tidsler og svinemælk stort set kun hæmmes af den første jordbehandling lige efter høst, hvor deres bladrosetter underskæres. Både tidsler og agersvinemælk går i dvale hen over efteråret, og yderligere harvning har meget ringe effekt.

Er der kun tidsler eller svinemælk, men ingen kvik, kan jordbehandlingen afsluttes med såning af en efterafgrøde midt i august. 

Kun mod kvik har den traditionelle efterårsstubbehandling effekt. Harvning hver tredje-fjerde uge, når kvikken har udviklet tre-fire blade, vil svække kvikken.