Agerrævehale, væselhale og goldhejre. Det er blot eksempler på græsukrudt, som i de seneste år har bredt sig.
Græsukrudtet koster udbytte, øgede udgifter til kemi og nedsat kapacitet på mejetærskeren i høst.
For frøavlere kan problematisk græsukrudt dog være afgørende for, om de får lov at producere græsukrudt i fremtiden. Dermed bliver græsukrudt for alvor dyrt.
Ingen kan fortænke frøavlsfirmaerne, hvis de i deres udvælgelse af frøavlere vælger dygtige landmænd med de kompetencer der skal til, for at avle gode udbytter af en god kvalitet.
Og ingen kan fortænke frøavlsfirmaerne, hvis de ved valget mellem to dygtige landmænd vælger at tegne kontrakt med den landmand, der har marker, der er fri for problematisk græsukrudt.
Rene marker kan derfor blive afgørende for, hvem der i fremtiden får lov at tegne kontrakter på at dyrke frøgræs.
Et langt sej træk
Sørg derfor for at være på forkant i kampen mod græsukrudtet.
Det er et langt sejt træk, der ikke kan løses med kemi alene. Det kræver et sundt sædskifte, hensigtsmæssig jordbearbejdning, omtanke og grundig rengøring af maskinerne i høst samt ikke mindst, at man sætter ind, så snart man konstaterer forekomst af de problematiske arter.
Lige nu er det let, at se græsukrudtet og skelne arterne fra hinanden. Sørg derfor for at notere, hvor på markerne der er problemer, så en effektiv strategi kan sættes i værk. Det kan blive din adgangsbillet til at kunne dyrke frøgræs i fremtiden.
Relaterede artikler
Kommentarer