Pas på rapsjordlopper ved fremspiring - og i den spæde raps

Efter at man ikke længere må bejdse rapsfrø med neonicotinoider, er det endnu vigtigere at være opmærksom på angreb af jordlopper straks fra begyndende fremspiring. I dag må man kun bejdse med midler der har ingen eller kun svag effekt mod rapsjordlopper.

- Hold godt øje med den nyfremspirede raps - og tilse den mindst 2-3 gange i ugen. Angreb kan komme i bølger, der svømmer ud over en hel mark i løbet af et døgn. Og de marker der først spirer frem, er mest udsatte, siger planteavlskonsulent Finn Olsen fra SFL i Sønderjylland.

Rapsjordlopper kan godt lide det varme vejr - og kan gøre stor skade på rapsen lige efter fremspiring og frem til firebladsstadiet. Det er den voksne jordloppe, der gnaver af rapsen nu - mens larven først gør skade senere i efteråret, fortæller han.

Tidligere kom angreb i bølger

Tidligere sagde man, at angreb af rapsjordlopper kom i bølger cirka hvert syvende år. Men sidst vi havde et såkaldt jordloppe-år med store angreb var i 2008 - og før det i 2000 og 1992. Dengang kunne man nogenlunde regne sig frem til, hvornår der var stor risiko for et jordloppe-år. Men sådan er det ikke længere - der har ikke rigtig været system i det i mange år nu, fortæller Finn Olsen.

- Vi har ikke set voldsomme angreb af rapsjordlopper i den forgangne sæson. Så på den baggrund forventer vi ikke et stort jordloppe-år. Men de er aktive derude - og det er varmt, som lopperne godt kan lide - så de kan sagtens gøre stor skade i enkelte marker, siger han.

Der findes ingen varslingstjeneste mod angreb i fremspiringsfasen - og man kan ikke bruge de gule fangbakker som indikator. De kan først bruges under de senere larveangreb. I fremspiringsfasen skal markerne derfor holdes under nøje observation, fordi et angreb på få dage kan blive meget voldsomt.

Uens fremspiring

Har man sået under tørre forhold i uens såbed, som vi har set en del af i år, betyder det ofte en uens fremspiring over længere tid. Her skal man være ekstra opmærksom, da jordlopperne kan gøre større skade, fordi der er færre planter fremme at æde af, siger Finn Olsen.

- Hvis vejret skifter til køligt og vådt, bliver jordlopperne mindre aktive. Men det kan jo samtidig også betyde en langsommere vækst i rapsen, så den er på et modtagelig stadie gennem længere tid, siger han.

Symptomer og skadetærskel

De voksne rapsjordloppers skader ses som små nålestik inde i bladpladen, der i takt med at rapsen vokser, bliver til små huller. Og vi har erfaring for, at angreb altså sætter rapsen en del tilbage. Men de kan jo også risikere at æde alt, fortæller han.

- En tommelfingerregel er, at man skal bekæmpe ved 10 pct. bortgnavet bladareal. Men det er utrolig svært at vurdere i praksis. Så vi bruger den tyske model, der siger, at hvis man tager en sårække, og der er gnav i tre ud af 10 planter - så skal man bekæmpe, anbefaler Finn Olsen.

Han anbefaler at bruge 0,2 Lamdex eller andre pyrethroider. Og siger, at man ikke må spare for meget på dosis mod jordlopper.

Pas også på snegle i rapsen

Et andet skadedyr, der kan angribe rapsen ved fremspiring, er snegle.

- Der er ingen tvivl om, at snegle har haft det hårdt i det tørre vejr, vi har haft indtil nu. En del af æggene kan være tørret ud, så vi kommer nok ikke til at se de rigtig store angreb. Men man skal ikke lade sig narre. For sneglene er ikke døde, de gemmer sig blot i sprækker og hulrum, indtil der kommer fugt. De skal nok overleve, siger han - og fortsætter:

- Angreb af snegle er værst efter fugtige afgrøder som raps og frøgræs - og derfor ser vi ofte de største angreb i vintersæd med en fugtig forfrugt. Men de kan også sagtens gøre skade i den nysåede raps. Snegle gnaver næsten altid fra kanten af rapsens blade - og det adskiller dem fra jordlopper, der gnaver inde i bladpladen.

Faktaboks

Rapsjordlopperne kan forvolde skade på to måder:

1. De voksne rapsjordlopper kan æde så voldsomt af planterne i fremspiringsfasen, at planterne hæmmes, og plantebestanden udtyndes. Ved kraftige angreb kan omsåning være nødvendig. 

2. Senere på efteråret kan larveangreb i bladstilke og stængler blive så voldsomt, at planternes vækst hæmmes. Disse symptomer viser sig først om foråret. Angrebne planter er mere udsatte for frostskade, da der trænger vand ind i larvernes huller. Ved kraftige angreb kan omsåning blive nødvendig.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.