Pas på: Rug som efterafgrøde kan give udbyttetab i vårbyg

Forsøg har vist, at en efterafgrødeblanding med rug og vårbyg kan koste udbytte i den efterfølgende vårbyg. Seges mener, at der kan være tale om væksthæmmende stoffer i rug.

Rug er velegnet som efterafgrøde, fordi den er spiringsvillig og vokser hurtigt i efteråret.

Men rug kan have en uheldig virkning som efterafgrøde. Således er Seges blevet gjort opmærksom på, at der i 2019 har været et eksempel på, at en rug-efterafgrøde har haft en spirehæmmende effekt på det vårbyg, som blev sået i foråret.

Fænomenet er ikke ukendt, da der af og til ses pletter i marken, hvor rug har en spirehæmmende effekt på den efterfølgende afgrøde.

Problemet er værst under tørre forhold.

Der er dog enighed om, at der ikke er tale om et stort problem.

Dog kan det være en god ide at følge nedenstående råd fra Seges, hvis man skal så vårbyg efter en efterafgrøde med rug.

1. Destruktion

Der er størst risiko på marker, hvor rug-efterafgrøden er kraftig.

Risikoen for spirehæmmende virkning på vårbyggen kan opnås, hvis man sørger for at destruere rug-efterafgrøden mindst et par uger før såning af vårbyggen.

2. Tørke

Der er størst risiko for spirendehæmmende effekt, hvis det er meget tørt på tidspunktet, hvor man destruerer rug-efterafgrøden.

Sørg derfor for, at destruere rug-efterafgrøden, mens jorden stadig er fugtig.

3. Pløjning

Der er ikke fuldt overblik over, om risikoen for en spirehæmmende effekt på vårbyggen øges, hvis ikke rug-efterafgrøden pløjes ned.

Det vides derfor heller ikke med sikkerhed, om man blot kan destruere rug-efterafgrøden med en lettere harvning eller direkte såning af vårbyggen.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.