Perfekte forhold til at etablere vårsæd pløjefrit efter frosne efterafgrøder

Den frostperiode, vi har været i, betyder for det første at efterafgrødearter som olieræddike, honningurt, vårhavre og vårbyg er frosset godt og grundigt ud og vil klappe sammen og formulde, når jordoverfladen tør op igen.

Af Lene Mathiasen, planteavlskonsulent, Agrovi

Efter den frostperiode vi har nu, har vi en unik mulighed for at kunne etablere vårsæd uden forudgående pløjning.

Også selv om man - endnu - ikke er inkarneret pløjefri planteavler, så er det med at udnytte muligheden for at kunne spare jorden for en pløjning på et tidspunkt, hvor det er oplagt at gøre det.

Efterafgrøder formulder hurtigt

En maskinpark, der er tilpasset et pløjet system, kan sagtens bruges til en etablering uden pløjning, når forholdene forventes at blive gode, som de gør i år.

De gode forhold til en pløjefri etablering skyldes for det første efterafgrøderne.

Selv om mange af efterafgrøderne var langsomme startere i august-september, så endte de med at have en lang og ret mild vækstperiode med god tilvækst næsten indtil jul.

Den frostperiode, vi har været i, betyder for det første at efterafgrødearter som olieræddike, honningurt, vårhavre og vårbyg er frosset godt og grundigt ud og vil klappe sammen og formulde, når jordoverfladen tør op igen. Har man vinterrug som efterafgrøde, vil den formodentlig kunne gro videre, det vender vi tilbage til.

For det andet vil den lange frostperiode have betydet, at jordprofilen, nu er frosset godt op, så der er et godt grundlag for at få en rigtig god jordstruktur i såbedet, uden ret stor maskinel indsats. En ganske øverlig harvning, måske med to overkørsler, vil være nok til at klare arbejdet.

Derefter bliver der et såbed som en kombisåmaskine med skiveskær vil fint kunne arbejde i. En maskine med slæbeskær stiller lidt større krav til at efterafgrøde og halmrester er findelt og formuldede, men vil i det fleste tilfælde, særligt i år, også klare opgaven.

Hvis der har været et stort lag af kraftige efterafgrøder, især olieræddike, kan man med fordel udnytte de sidste frostdage til at tromle dem. Når de er helt frosne, vil de mest kraftige plantedele blive knust ved en tromling, så nedbrydningen efterfølgende er hurtig.

Fordele ved at undlade pløjning 

Fordele ved at undlade pløjning: Den gode struktur, som efterafgrøderne og den efterfølgende frostperiode har skabt, bliver bevaret og kommer vårsæden til gode.

Hvis vi får et tørt forår, ligesom vi har haft det de sidste tre år, så vil en etablering uden pløjning være med til at bevare jordfugten og dermed sikre en ensartet og hurtig fremspiring af vårsæden. Det er netop bevarelse af jordfugten, der er nøglen til at få udbytte af at spare en pløjning.  

En pløjefri etablering af vårsæd, betyder ikke nødvendigvis, at antallet af overkørsler ved etableringen mindskes, måske tværtimod. Tidsmæssigt vil de to etableringsmetoder nok være nogenlunde ens. 

Derudover vil regnormebestanden, der er blevet opbygget siden sidste pløjning, blive bevaret. Husk på at regnormene både har en vigtig funktion for omsætningen af organisk materiale, luftskifte og afdræning i jorden.

Sidst men ikke mindst vil den bestand af nyttedyr, som er blevet opbygget siden sidste pløjning også have langt bedre forudsætninger for hurtig reetablering efter en øverlig harvning end efter en pløjning. 

Nedvisning med glyphosat og gødskning

Uanset hvilken efterafgrøde, der blev etableret, skal der sprøjtes med glyphosat inden harvning.

Dosis afhænger af hvilken ukrudtsflora, der er på marken. Er der alene tokimbladede arter, vil en lav dosis på 750 gram pr. hektar aktiv stof være tilstrækkeligt. Ved større mængder enårig rapgræs, rajgræsser og overvintrende rug som skal dosis op på 1.000 gram pr. hektar. 

Ved problemer med stride græsser som væselhale og agerrævehale, samt rodukrudt skal dosis hæves til 1..200-1400 gram pr. hektar aktiv stof af glyphosat.

Spred ca. 50 kg N af den kvælstofholdige gødning, når jorden er tjenlig, det vil sige, at den smuldrer op ved bearbejdning. Skal der laves en let harvning i 3-5 cm dybde, så vårsæden i 3 cm dybde gerne med placering af NPK-gødningen.

Tilpas sådybden til forholdene. Er jorden stadig kold ved såning, lægges udsæden lidt mere øverligt. Er det derimod allerede på vej til at blive tørt, skal der sås en centimeter eller halvanden dybere, for at have bedre kontakt til et fugtigt jordlag.

Tildel den resterende mængde kvælstofgødning, når vækstsæsonen viser, hvad der er potentiale for.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.