Mistænkeliggjort på forkert grundlag
Af Kristian Sloth, journalist, DR Nyheder
En artikel på Landbrugsavisen.dk mistænkeliggjorde i december DR på et forkert grundlag. DR har bedt Landbrugsavisen om at berigtige adskillige faktuelle fejl i artiklen, men det ønsker Landbrugsavisen ikke at gøre. Derfor gør DR det selv i denne kommentar, som Landbrugsavisen har tilbudt DR at bringe.
DR Nyheder bragte 16. december 2015 kl. 10.30 en historie om, at forskere fra Aarhus Universitet i 2012 fandt den forbudte insektgift Chlorpyrifos i vandløb fire steder i landet.
Læs artiklen her "Forbudt sprøjtegift fundet i vandløbene."
En af hovedforskerne, Postdoc., Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet, Jes Rasmussen, konkluderer i artiklen:
"De fundne mængder af Chlorpyrifos overstiger klart, hvad man kan forvente kommer fra atmosfærisk transport, så der er ingen tvivl om, at dette pesticid er havnet i vandløbene, fordi det har været anvendt i det dyrkede opland."
Det fremgår af artiklen, at Chlorpyrifos indtil 2012 måtte anvendes til bekæmpelse af insekter på prydplanter i drivhuse, men at der ingen gartnerier er i umiddelbar nærhed af findestederne.
Hverken DR eller forskerne bag undersøgelsen har forsøgt at finde de præcise kilder til forureningen. DR har blot videreformidlet forskernes opfattelse af, at stoffet må have været brugt i vandløbenes opland.
Mindre end syv timer efter, at DR`s artikel var udkommet – nemlig samme dag kl. 17.20 - bragte LandbrugsAvisen en historie om, at DR overså gartnerier tæt på de steder, hvor Chlorpyrifos var fundet i vandløbene.
Læs artiklen her "DR overså gartnerier tæt på fund af sprøjtemidler."
Artiklen prydes af et luftfoto samt DR`s grafikkort over, hvor Chlorpyrifossen præcis var fundet et af stederne – nemlig i Vasby Å ved Roskilde.
Artiklen fortæller, at konsulent Jens Erik Jensen fra Seges på kort tid fandt gamle luftfotos og kort, der viser, at der enten ligger eller har ligget gartnerier ”i umiddelbar nærhed af de berørte vandløb”.
Såvel Landbrugsavisen som konsulenten mere end antyder, at DR bevidst undlod at undersøge, om der lå gartnerier i nærheden, fordi DR partout ville give landbruget skylden for forureningerne.
"…det undrer mig, at de i stedet for at lave en god efterforskning virker til at have stoppet deres research, da de fandt en vinkel, der passede dem," siger Jens Erik Jensen i artiklen.
Og LandbrugsAvisen skriver:
"Han (Jens Erik Jensen) er tydeligt frustreret over, at den manglefulde research betyder, at landbruget uretfærdigt er blevet udpeget til syndebuk."
LandbrugsAvisen skriver også, at Jens Erik Jensen ugen før artiklen blev bragt, opfordrede DR`s journalist til at undersøge, om der lå gartnerier i nærheden. Dette bruges til at antyde, at DR bevidst overhørte opfordringen fra Seges, fordi DR ville give landbruget skylden.
Da DR gjorde LandbrugsAvisen opmærksom på, at ingen fra DR havde talt med konsulenten, bragte Landbrugsavisen en uforståelig rettelse uden beklagelse.
LandbrugsAvisen har dog beklaget fejlen i en mail, men den havde været rarere at have i artiklen.
Jens Erik Jensen har altså - ifølge artiklen – dokumenteret, at der i umiddelbar nærhed af tre af de fire findesteder ligger eller har ligget gartnerier, der er sandsynlige kilder til forureningen.
Jens Erik Jensen har sendt Landbrugsavisen og DR en powerpoint, der viser de tre gartneriers nøjagtige placering i forhold til findestederne.
Konsulentens første eksempel er Vasby Å nord for Roskilde.
Her har gartneriet ifølge forsker Jes Rasmussen ligget nedstrøms i forhold til findestedet, og det kan således ikke have været årsag til forureningen. Jens Erik Jensen erkender dette overfor DR.
Det andet eksempel er Skensved Å nord for Køge.
Her er det påståede gartneri en bondegård og har altid været det. Der har aldrig ligget et gartneri på adressen. Jens Erik Jensen erkender dette overfor DR.
Det tredje eksempel er Margårdsmølle Å ved Søndersø.
Her er det korrekt, at der et par kilometer væk - men dog i det hydrologiske opland - har ligget et gartneri for år tilbage. Hvis der under eller efter nedrivningen af gartneriet lå store mængder Chlorpyrifos under åben himmel, kan det ifølge forsker Jes Rasmussen ikke udelukkes, at forureningen kan stamme derfra. Men for at konkludere, at forureningen stammer fra det tidligere gartneri, skal det ifølge forskeren undersøges, om der ligger frit tilgængelige depoter af Chlorpyrifos på stedet. Da stoffet i sin tid kun måtte anvendes indendørs, er det dog ikke sandsynligt.
Landbrugsavisen bruger altså tre konkrete eksempler på nærliggende gartnerier til at underbygge mistanken om, at DR bevidst har undladt at undersøge tilstedeværelsen af gartnerier som mulige forureningskilder.
De to er forkerte – det tredje usandsynligt.
DR blev først gjort opmærksom på Seges "fund" af gartnerier cirka en time før, at artiklen blev offentliggjort på Landbrugsavisen.dk.
Hvis Landbrugsavisen havde fulgt retningslinjer for god presseskik og givet DR ordentlig tid til at undersøge sagen, kunne man formentlig have undgået, at artiklen med de urigtige påstande nåede ud til avisens læsere.
Læs LandbrugsAvisens kommentar på DRs kritik her : Kommentar af LandbrugsAvisen: Avisen fastholder kritik af DR-artikler.
Kommentarer