Pesticid-artikler: Kommentar fra LandbrugsAvisen til DR Nyheder

LandbrugsAvisen bragte i december en kritik af en række DR-artikler om pesticider. LandbrugsAvisen fastholder kritikken, og har overfor DR afvist at bringe en berigtigelse. Læs LandbrugsAvisens kommentar her.

Den 16. december 2015 publicerede LandbrugsAvisen.dk artiklen ”DR overså gartnerier tæt på sprøjtemiddel”.
I artiklen siger landskonsulent Jens Erik Jensen, Seges, at en række artikler på dr.dk publiceret samme dag, peger på landbruget som kilde til fund af insektmidlet Chlorpyrifos i vandløb.

Midlet har ellers kun har været godkendt til anvendelse på gartnerier. På tre af de fire lokaliteter, DR nævner i deres artikler, dokumenterer Jens Erik Jensen overfor LandbrugsAvisen, at der er, eller har været, gartnerier tæt på de vandløb, hvor prøverne er taget.

Den 17. december 2015 krævede DR Nyheder og journalisten Kristian Sloth en berigtigelse af LandbrugsAvisens artikel. Påstanden fra DR var, at artiklen er faktuel forkert og mistænkeliggør DR på et forkert grundlag.

LandbrugsAvisen har afvist DRs krav om berigtigelse, og har i stedet gentagne gange tilbudt DR Nyheder at få publiceret en kommentar til Landbrugsavisens artikel. Denne mulighed har DR nu benyttet sig af.

Læs DR Nyheders kommentar her:

LandbrugsAvisen.dk fastholder altså kritikken af DRs artikler.

Det gør vi af følgende grunde:

1: Dokumentation holder

I en af DR-artiklerne afvises det katagorisk, at der er drivhuse eller gartnerier i områderne ved findestederne:

"Midlerne måtte dog indtil februar 2012 bruges i drivhuse til at dræbe insekter på prydplanter, men der er ingen drivhuse eller gartnerier de steder, hvor giften er fundet,"  står der i artiklen.

LandbrugsAvisen har imidlertid fra Seges dokumentation for, at der ved tre ud af de fire lokaliteter , DR nævner, er eller har været op til flere gartnerier i nærheden af, hvor der er blevet fundet insektmidlet Chlorpyrifos.

I alle tre tilfælde har eksperter fastslået overfor avisen, at gartnerierne ikke kan afvises som kilde til de fund af Chlorpyrifos i vandløb, som danske forskere gjorde i 2012 og som nævnes i DR-artiklerne fra 16. december.

I DR-artiklerne bliver det i stedet kraftigt insinueret, at landbruget er kilde til fund af insektmidlet Chlorpyrifos. Dette til trods for, at DR på intet tidspunkt dokumenterer, at der nogensinde er blevet fundet ulovlig Chlorpyrifos hos andre end to danske gartnerier, eller at det nogensinde er blevet brugt som insektmiddel i dansk landbrug.

DR har heller ikke på noget tidspunkt i deres artikler eller senere overfor LandbrugsAvisen redegjort eller fremlagt dokumentation for, at DR  som en del af deres research har undersøgt, om der tidligere har ligget gartnerier i nærheden af de fire vandløb, som er omtalt i DRs artikler.

2: LandbrugsAvisen nævner kun et konkret gartneri

DR hævder, at LandbrugsAvisen i sin kritik af DR bruger tre konkrete gartnerier som dokumentation. Ifølge DR kan de to eksempler afvises, men det tredje er tvivlsomt som kilde til fundet af Chlorpyrifos.

Dette er ikke korrekt. I LandbrugsAvisens artikel har vi valgt at fokusere på ét gartneri, ved Søndersø på Fyn, som eksempel. Dette eksempel vælger Kristian Sloth ikke at anerkende, og han kalder det usandsynligt, at gartneriet er kilde til fundet af Chlorpyrifos, uden dog at kunne dokumentere, hvorfor han mener, at eksemplet skal udelukkes.

De to andre "konkrete eksempler", Kristian Sloth mener at vide, at LandbrugsAvisen henviser til, er slet ikke nævnt i LandbrugsAvisen artikel.

DR kritiserer altså LandbrugsAvisen for noget, vi aldrig har skrevet.

LandbrugsAvisen er bekendt med, at DR-journalisten har modtaget materiale fra Jens Erik Jensen vedrørende beliggenheden af tre gartnerier, herunder det ene gartneri som er omtalt i artiklen.

LandbrugsAvisen understreger imidlertid, at avisen ikke er en del af den dialog, der er foregået mellem Jens Erik Jensen og Kristian Sloth. LandbrugsAvisen kan ikke stå til ansvar for, hvad Kristian Sloth har fået af materiale fra en tredjepart før og efter han har udgivet sine artikler i december.

Jens Erik Jensen har overfor LandbrugsAvisen ad flere omgange dokumenteret, at der har været og er flere andre gartnerier på de tre lokaliteter, Søndersø, Skensved Å og Fårebæk . Denne dokumentation har også andre eksperter vurderet. Den samlede vurdering er, at gartnerierne ikke kan afvises som punktkilde for Chlorpyrifos fundene, og er oplagte steder at begynde.

Jens Erik Jensen har også informeret LandbrugsAvisen om, at Kristian Sloth ikke har haft adgang til al den dokumentation, som Seges er i besiddelse af, og som de har delt med LandbrugsAvisen. DR har altså kun haft adgang til dele af LandbrugsAvisens dokumentation.

Kristian Sloth bygger dermed  sin kritik af LandbrugsAvisen på en mindre del af avisens dokumentation.

3: Eksperter: DRs vinkel holder ikke

NaturErhvervstyrelsen har efterfølgende overfor Landbrugsavisen bekræftet, at der ikke findes dokumentation for den anklage, som DR-artiklerne om Chlorpyrifos retter mod landbruget.

"Vi kan ikke sige noget om anvendelsen af Chlorpyrifos på friland. for vi har hverken data eller kontrolresultater, der kan bekræfter dette, at det skulle være blevet brugt på friland," siger Gitte Wolf, teamleder i jordbrugskontrollen i denne artikel.

I DRs artikler om Chlorpyrifos optræder blandt andet postdoc Jes Rasmussen fra Aarhus Universitet, der er medforfatter til den videnskabelige undersøgelse af vandløb, som ligger til grund for artiklerne. LandbrugsAvisen har talt med med både Jes Rasmussen samt en anden af de fremtrædende forskere bag undersøgelsen, professor Nina Cedergreen fra Københavns universitet.

De forklarer begge, at undersøgelsen af vandløbene ikke kan bruges til at sige noget entydigt om, hvad kilden til fundene af Chlorpyrifos kan være, selvom undersøgelsen fokuserede på vandløb i områder med meget landbrug. De forklarer også, at begrebet ”dyrket opland”, som er anvendt i undersøgelsen, dækker over al brug af den omkringliggende jord, og altså ikke kun landbrugsjord, der ellers vil blive betegnet som friland.

Ifølge forskerne kan man ikke drage konklusioner eller troværdige antagelser om, hvad kilden til Chlorpyrifos-fundene er, før der er lavet yderligere undersøgelser af de samme vandløb.

"Hvorvidt vores fund af chlorpyrifos stammer fra ulovlig brug på dyrkede arealer, fra reelle depoter af nedgravede aktivstoffer, fra den spredte bebyggelse, fra en helt fjerde kilde, eller fra en kombination af alle kilderne – det viser vores undersøgelse ikke noget om. Og vores undersøgelse kan ikke bruges til at forsøge at pege på nogen ”syndere”. Det undersøgelsen viser, er, at de stoffer vi finder, må stamme fra, at de har været anvendt i vandløbenes hydrologiske opland," skriver Jes Rasmussen blandt andet I en mail til LandbrugsAvisen.

4: LandbrugsAvisen kan ikke kritiseres for kilders udtalelser og holdninger

DR Nyheder kritiserer LandbrugsAvisen for at "konsulenten mere end antyder, at DR bevidst undlod at undersøge, om der lå gartnerier i nærheden, fordi DR partout ville give landbruget skylden for forureningerne."

LandbrugsAvisen understreger, at det som medie er vores ansvar at gengive vores kilder korrekt. Samtidig er vi hverken juridisk eller presseetisk ansvarlig for de synspunkter, der kommer til udtryk, eller hvordan eksperter vurderer og opfatter en situation eller data.

5: DR fik alle muligheder for at svare på kritik før udgivelse.

Da det stod klart, at LandbrugsAvisen havde dokumentation for at skrive en kritisk historie om grundlaget for DRs artikler, blev DR talrige gange hen over dagen kontaktet for at få en kommentar til kritikken. Først gennem DRs presseafdeling - der aldrig vendte tilbage på henvendelserne - og til sidst ved direkte at kontakte den pågældende journalist bag historierne, Kristian Sloth.

Pr. mail til Kristian Sloth informerede vi om den kritik, der bliver rejst af artiklerne, samt at vi har dokumentation og havde en artikel på vej, hvori vi ønskede, at DR skulle have mulighed for at komme med en reaktion på kritikken.

I forbindelse med sit svar bad Kristian Sloth, hverken om at se artiklen eller vores dokumentation, før han svarede. Han bad heller ikke om, at vi ventede med at udgive artiklen, til han havde haft tid til at undersøge sagen nærmere. Alt sammen ønsker vi ville have imødekommet, hvis han havde bedt om det.

LandbrugsAvisen har altså overholdt de presseetiske regler om at give mulighed komme til orde før publicering. Efterfølgende har DR gentagne gange fået tilbudt muligheden for at få publiceret deres kritik af LandbrugsAvisens artikel.

6: Landbrugsavisen rettede to småfejl

Dagen efter LandbrugsAvisens artikel blev udgivet, den 17. december, blev LandbrugsAvisen gjort opmærksom på en faktuel fejl i artiklen i forhold til, hvem Jens Erik Jensen præcis havde snakket med om mulige kilder til forureningen. På trods af citattjek, blev fejlen først opdaget efter udgivelsen. Det beklager LandbrugsAvisen.

Avisens vurdering er, at rettelsen ikke havde betydning for selve kernen i kritikken af DRs artikler, og derfor bragte vi det ikke som en berigtigelse, men lavede i stedet en synlig rettelse i buden af artiklen.

LandbrugsAvisen er også blevet gjort opmærksom på, at det billede som blev brugt i artiklen tilfældigvis var fra den del af Seges materiale, hvor der rigtig nok lå et gartneri tæt på målestationen, men hvor eksperter siden publiceringen af artiklen har vurderet, at dette ikke kan have haft en effekt på målinger af Chlorpyrifos på grund af den retning vandet løber i forhold til, hvor målingen er udført.

Billedet er nu fjernet og erstattet med et arkivbillede af et vandløb.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.