Pesticidforbud i Aarhus Kommune: "Jeg forventer en række retssager"

Miljøkonsulent Jens Elvstrøm, Søhøjlandet Miljørådgivning, ser for flere landmænd ingen anden udvej end retssager i forbindelse med indsatsplanerne for drikkevand i Aarhus Kommune.

Aarhus-planer om pesticidforbud i landbrugsområder for at beskytte grundvandet vækker dyb frustration og bekymring blandt landmænd, der får deres levebrød ødelagt, hvis beslutningerne føres ud i livet som planlagt.

Det fortæller miljøkonsulent Jens Elvstrøm fra Søhøjlandets Miljørådgivning i Silkeborg, der  kæmper for landmændenes synspunkter vedrørende Aarhus Kommunes indsatsplaner - og for at få mere faglighed sat i spil.

Og han forventer, at en række retssager er på vej.

Aarhus Byråds planer vil i de udpegede områder gøre konventionel planteavl umuligt og mange gårde usælgelige, fordi deres værdi forringes.

Og siden vedtagelsen af indsatsplanen for Beder har kommunen og vandværkerne forsøgt at indgå frivillige aftaler med lodsejerne. Mange hobbylandmænd er gået med i en ordning, mens en del fuldtidslandbrug har nægtet at indgå frivillige aftaler, konstaterer miljøkonsulenten.

Forventer retssager

"Den erstatning, der tilbydes lodsejerne, er alt for lille. Det har intet med reelt kompensation at gøre og kan ikke sikre landbrugene et økonomisk grundlag, så de kan eksistere. Derfor bakker vi landmændene op i at kæmpe for det her.

Jeg forventer, at der vil komme en række retssager, som vil få stor principiel betydning for kommunerne. Her bliver det så op til Aarhus Kommune at bevise, at den enkelte landmand er årsag til fund af pesticider, og det er tvivlsomt, om det kan lade sig gøre.

Landmændene skal ikke lægge sig fladt ned i disse sager og acceptere de præmisser, der er sat op, for de holder ikke i en retssag," siger Jens Elvstrøm, der kæmper sagen sammen med de ramte landmænd.

Han mener, at kommunens grundlag for indsatsplanen i Beder og for den kommende indsatsplan i Stautrup  fagligt set ikke er i orden. Grundlaget er for løst og den faglige udredning trænger til en revurdering. Ingen forskere har understøttet det, der lægges op til, og præmisserne er forkerte. Det er meget alvorligt, understreger han.

Miljøkonsulenten vurderer, at den politik Aarhus Kommune fører på området, vil danne præcedens i mange andre kommuner i landet, hvor man lige nu følger nøje med i, hvad der sker i Aarhus.

"Situationen er den, at det planlagte forbud er unødvendigt. Der er ikke nogen problemer for drikkevandet ved regelret brug af pesticider på landbrugsjorden. Der er intet bevis for, at drikkevandet forurenes ved brug af pesticider. Nutidens landmænd skal ikke straffes for fortidens synder," siger han.

På landmandens side

Jens Elvstrøm hjælper og rådgiver en række landmænd og varetager deres interesser i de komplicerede sager, hvor landmanden møder Aarhus Kommunes tekniske forvaltning med embedsmænd, rådmænd, direktører og et flertal af byrådets politikere som modpart.

"I den situation kan det være vigtigt at få kvalificeret hjælp til at føre sin sag, da man er oppe mod et meget stærkt system. Vi er med på landmandens side i denne kamp. Alle vil have rent grundvand og en grøn profil, det er naturligt.

Det vil landmændene også, men fagligheden skal med og indsatsen skal give mening og hjælpe. Det gør den ikke her, og det støtter vi landmændene i at påpege i deres høringssvar og deres kamp for at få lov til at drive deres landbrug," siger Jens Elvstrøm.

Jens Elvstrøm påpeger, at Aarhus Kommune og Aarhus Vand A/S har konstrueret sit eget setup i forbindelse med indsatsplanerne og udpegning af områder med forøget risiko for pesticidforurening.

"De lægger deres egen vurdering til grund for udpegning af pesticidfølsomme område, men det sker uden at inddrage den nødvendige faglige ekspertviden. De vælger deres eget parameter og pakker deres politiske beslutning ind i deres eget regelsæt," lyder det.

 

 

 

 

Faktaboks

Indsatsplanen for Beder-området var den første af fire indsatsplaner i Aarhus Kommune. Den blev vedtaget i Aarhus Byråd i 2013 og omfatter godt 600 hektar landbrugsjord.

Indsatsplanen for Stautrup omfatter ca. 1.100 hektar landbrugsjord. Også her er der stor modstand blandt lodsejerne som følge af de alvorlige konsekvenser og det spinkle faglige grundlag. Sagen var i 2015 gennem en offentlighøring og behandles nu politisk i Aarhus Kommune. Også her ventes der retssager.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.