Pick up-skærebord skal sikre kvalitet og kapacitet
Blog fra plantetavlsbedriften: ​​​​​​​Mens bygerne har rislet ned over Ausumgaard de sidste uger, har Søren Østerby haft tid og anledning til at fundere over, hvordan det bliver at høste økologiske afgrøder.

Af Søren Østerby, driftsleder på Ausumgaard - fortalt til Frederik Thalbitzer

Efter vi har lagt om til økologi, skal vi nok vænne os til, at markerne er lidt mere beskidte, når vi kommer til høst, og det giver os nogle nye udfordringer. Derfor går vi med planer om at købe et pickup skærebord til mejetærskeren. Dels for at kunne høste i et fornuftigt tempo, dels for at kunne lave en fornuftig vare.

Mere skårlægning

Jeg regner med, at vi skal til at skårlægge mere. Det er vildt, hvad der sker med saftspændingen, når man skårlægger, og så vil det ikke fedte til i mejetærskeren. Samtidig kan man blæse meget mere af i mejetærskeren, der ellers ville være kommet ind på lageret, så man laver en renere vare.

Rækkefølgen, vi kommer til at høste markerne, bliver nok også anderledes end før, hvor vi bare tog markerne, som overvejende var vintersæd, fra den nemme ende af, tror jeg vi kommer til at hyre en skårlægger og høste problemmarkerne i det gode vejr og så de nemme marker, når vejret er mere ustabilt.

Øger kapacitet

Med skårlægning og pickupskæreborde kan vi strække høstkapaciteten lidt på mejetærskeren. Det bliver vi også nødt til. Før, hvor vi havde meget vintersæd, kunne man godt høste lidt ud på aftenen, når duggen var faldet. Med flere frøafgrøder og økologiske afgrøder med mere ukrudt, kan vi ikke forvente det samme uden at skårlægge det.

Vi har endnu ikke bestilt et pick-up skærebord. Jeg går og lurer lidt på om vi kan købe et brugt et, men alt efter, hvad det bliver, kommer det nok til at koste 100.000-200.000 kr.

Vil rense kornet mere

Med omlægningen til økologi vil vi også ændre tørreriet. Det er ikke så meget i plantørreriet som i vores Dankorn siloanlæg, vi vil ændre noget. Jeg er bange for, at der sker en afblanding, når vi indlagrer kornet i siloen. Så kan der ske en afblanding, når sprederen i toppen, der skal sikre, at kornet ligger jævnt. Skidt og ukrudtsfrø er ikke så let at kaste med som korn og skidtet kan lægge sig som en søjle i midten af siloen, man ikke kan blæse igennem. Det kan også give udfordringer, når kornet skal ud igen.

Derfor arbejder vi på at installere en tromlerenser, så vi forrenser kornet inden, det skal ind i siloen. Vi laver bl.a. en del fremavlskorn, hvor kvaliteten og renheden er meget vigtig. Efter omlægningen er fuldført, skal vi nok mere over i konsummarkedet, og der er kvaliteten også ekstra vigtig.

Ekstra rensning

Planen er også at rense det igen, når vi tømmer siloen, så det ledes tilbage i korngraven og derfra gennem tromlerenseren og på lastbil.

Herregård lægger 800 hektar om til økologi - overraskende afgrøde har topprioritetMark 23. januar · 12:37

Jeg har lyttet mig til på foderstofferne, at det letter meget og betyder noget for dem, at det er en færdigvare, de får, og at det ikke skal renses igen. Det ville selvfølgelig også koste noget, men skrækscenariet er selvfølgelig, hvis et parti brænder helt sammen, så det vil vi gerne investere i.

Vi skal op og se på en brugt tromlerenser i Nordjylland, og vi har selv en dygtig smed, som kan lave en del af ombygningen og installere kornrenseren. Så jeg håber lidt på en anlægsinvestering på 150.000 kr. plus egne timer.

115 mm i marts

Ellers kan jeg fortælle, at vi som så mange andre har fået en frygtelig masse vand de seneste uger. 115 mm er det blevet til i marts. Foråret lader vente på sig.

Heldigvis udnyttede vi det tidlige forår til at køre en del gylle ud, nok 7.500 kubikmeter. Det var godt, for planterne var i vækst. Det meste er kørt på rajgræsmarkerne, som vi ville skubbe i gang, ligesom vi har kørt på slætgræsmarker med kløvergræs til biogasanlægget. Jeg tror ikke, vi har tabt næringsstoffer, for græsmarkerne er gode til at optage dem trods den megen regn.

Det var godt, at vi fik kørt gyllen, for tanken var meget fuld, og nu går der noget tid, før vi kan komme ud igen.

Venter på tjenlige marker

Vi mangler at pløje 65 hektar med forholdsvis mild jord, hvor vi skal så hestebønner. Vi var ved at varme op til at vi skulle i gang, inden regnen kom, men det er nok godt, at vi ikke fik gjort det, for vandet har kølet jorden og såbeddet kunne være slæmmet sammen.

Lige nu går vi og venter og kigger på markdræn, men så snart jorden tørrer lidt op, bliver der tryk på med at få gylle ud og så til.

Faktaboks

Søren Østerby

  • Driftsleder for marken, Ausumgaard ved Holstebro
  • Ausumgaard er ejet af Kristian Lundgaard-Karlshøj, der af L&F er kåret som en af Fremtidens Landmænd
  • 700 hektar plus samdrift med ejendom på 100 hektar
  • JB 5-7 (500 hektar) og JB 3-4 (300 hektar)
  • Markbruget under omlægning til økologi
  • Markplan: 200 ha slætgræs, 65 ha hestebønner, 90 ha vinterhvede, 85 ha vinterrug, 155 ha græsfrø, 75 ha vårbyg, 85 ha havre, 60 ha vinterraps
  • Kyllingeproduktion, årlig produktion 500.000 slagtekyllinger, svinestalde udlejet
  • Biogasanlæg, producerer årligt 5,6 mio. kubikmeter gas til naturgasnettet

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.