Pløjefri forening vil tilbyde omlægningspakker

Landmænd, der overvejer at omlægge til pløjefri dyrkning, skal have bedre til at sikre en god overgang. Det er FRDK - foreningen for reduceret jordbearbejdning - kommet frem til på et bestyrelsesseminar om den kommende strategi.

"Vi har samlet meget viden op gennem årene og kan se, at der er et stigende behov for at hjælpe nye, pløjefri landmænd i gang", udtaler næstformand Søren Ilsøe i en pressemeddelelse.

"Der er jo ingen grund til, at de begår de samme fejl, som vi andre måske har gjort og dermed oplever, at pløjefri dyrkning ikke dur", fremhæver han

FRDK vil derfor gå i gang med at undersøge mulighederne for at lave omlægningspakker til forskellige typer landmænd. I den forbindelse vil der også blive set på mulighederne for en mere målrettet rådgivning af dem, der allerede er i gang.

"Men vi vil slet ikke røre ved EU-ansøgninger, gødnings- og sprøjteplaner med videre", fastslår han.

Foreningen har medlemmer, der udelukkende pløjer, medlemmer der både harver og pløjer, medlemmer der udelukkende harver og så nogle få medlemmer, der sår direkte i systemet Conservation Agriculture på hele deres areal.

"Bestyrelsen pointerede meget kraftigt, at vi skal være noget for dem alle og være i stand til at hjælpe dem på den måde, de selv ønsker at udvikle deres bedrifter", siger formand Henrik Terp på bestyrelsens vegne efter seminarets afslutning.

Han og den øvrige bestyrelse på i alt ni medlemmer drøftede sammen med tre FRDK-medarbejdere, hvor foreningen, med nu omkring 538 medlemmer, skal bevæge sig hen i de kommende år.

FRDK har i de senere år haft en projektchef ansat på halvtid, og arbejdet med projekter og markdemonstrationer med videre skal i de kommende år yderligere intensiveres.

"Vi ønsker at inddrage mere af den viden og de idéer, der er ude hos vores medlemmer med henblik på at kunne udvikle og dokumentere vores dyrkningssystem", siger bestyrelsesmedlem Anne Arentoft Kristensen.

Ønsket er at høste og udbrede ny viden om blandt andet efterafgrøder, sædskifter og en lang række andre forhold.

Et vigtigt fokus er, at landbrugsjorden kan være levested for en masse levende organismer lige fra store regnorme til mikroskopiske bakterier og svampe.

"Formår vi at samarbejde med alle disse levende organismer, kan vi meget andet end at sænke vores omkostninger og høste gode udbytter med et noget lavere input", påpeger bestyrelsesmedlem Jesper Thorøe.

For eksempel kan der lagres kulstof i jorden, lyder det fra foreningen, og biodiversiteten i agerlandet kan øges betragteligt.

"Det vil vi gøre endnu mere ud af at fortælle til meningsdannere, politikere og andre med interesse for et langsigtet, holdbart moderne dyrkningssystem", siger han.

Foreningen siger, at harvede systemer med sundt sædskifte og masser af efterafgrøder er et godt skridt i den rigtige retning.