Pløjefri siden 2001: Jeg mistede tålmodigheden og brugte ploven i det våde efterår

På gården Krannestrup mellem Aarhus og Randers er pløjefri dyrkning en kernesag, som ejer Niels Aage Arve værner om.

Niels Aage Arve har altid eksperimenteret en del med pløjefri dyrkning, men fra 2001 har han gjort de pløjefri metoder til en næsten konsekvent praksis i markbruget.

Ikke desto mindre blev Niels Aage Arve nærmest tvunget til at finde ploven frem sidste efterår:

”I efteråret 2017 var det så vådt, at vi ikke havde tålmodighed til at så uden pløjning”, forklarer han og tilføjer:

”Det er sjældent, at vi pløjer, men det har simpelthen været for vådt i år til at lave et ordenligt såbed med harven".

Udfordrende græsukrudt måske forsvundet?

PÅ bedriften har man dog altid været nødsaget til at pløje efter frøgræsmarken, forklarer Niels Aage Arve.

’Vi har almindeligt rajgræs i sædskifte, og det giver nogle udfordringer, som vi bliver nød til at håndtere med kemi”.

Niels Aage Arve er nemlig begyndt at få væselhale de sidste par år:

”Der skal bruges mere kemi til håndtering af græsukrudt generelt, et par 100 kr. pr. hektar i gennemsnit. Pløjningen sidste år har måske hjulpet på væselhale i markerne”, konkluderer han.

Utallige fordele ved prøjefri dyrkning

Niels Aage Arve er fortaler for pløjefri dyrkning på grund af en række af fordele.

”Det er bedre for jorden: Vi får en mere robust jord både i forhold til at køre på den og i forhold til udtørring”, forklarer han og tilføjer, at der er mere organisk materiale i det øverste jordlag. 

”Alt i alt får jeg en mere dyrkningssikker jord, som er jævn”, konkluderer han.

Han forklarer, at han sparer brændstof samtidig med at være hurtigere. Desuden er pløjefri dyrkning knap så mandskabskrævende, forklarer han.

"Jeg har også en bedre bæreevne i hjulsporerne, som er halvt så dybe end normalt". 

Udvalget for Planter og Natur i Djursland Landboforening har inviteret til bedriftsbesøg hos Niels Aage Arve den 22. maj.