Planteavler: Det er ikke sen høst for os

Af Viggo Nissen Conradsen - fortalt til Frederik Thalbitzer

Høsten er ikke unormalt sen på vores kanter. Det sker oftere, at kornhøsten er færdig i september end i august. Så i virkeligheden er det svært at give en status lige nu. Vi har ikke engang fået høstet alt frø endnu.

Det første korn vi har høstet, og det er cirka 50 procent, har givet gode udbytter. 10 procent over normalen, vil jeg vurdere og endnu mere end 10 procent over, når vi sammenligner med sidste års dårlige høst. Det vi har høstet, har vi høstet med høje vandprocenter fra 17 procent og til over 20 procent, så vi har høje omkostninger til at tørre kornet. Men hvis vejret bliver som DMI spår lige nu, kan det jo være, at vi kommer til at kunne høste tørt korn. Får vi 20-25 graders varme og østlig frisk brise, så når vi hurtigt 15 procent vand, og så vil vi ikke huske det som et vådt år.

God kvalitet

Indtil nu har vi høstet gode kvaliteter. Maltbyggen har haft en god proteinprocent og brødrugen har holdt faldtallet indtil videre. Desværre har kraftig vind og slagvand lagt meget af kornet ned – især når det gælder vårbyggen. Det vil give høstbesvær og høsttab. Det kan godt give 10 procent tab, men det kommer meget an på, hvor svært det bliver at samle op med mejetærskeren, for det store tab ligger i, hvor mange aks, der bliver tilbage i marken.

Det aktuelle problem er derfor at få sået efterafgrøder til tiden.

Ikke nok med, at vi mangler 10 gode høstdage for at være færdige, vi har også kun bjærget 25 procent af halmen, der ligger i vejen for efterafgrøderne. Hvordan skulle vi kunne fjerne den, når det regner hver dag? Vi kan intet gøre. Derfor er det datotyranni at kræve, at efterafgrøderne skulle være etableret en bestemt dato. Man skulle ikke tro, der sad helt almindelige mennesker og lavede reglerne.

Sår frøgræs i renbestand

Vi er også i fuld gang med at planlægge næste vækstsæson. Frøgræsset sår vi i renbestand om efteråret. Vi har gode erfaringer med den metode, som vi også brugte sidste år, hvor det var særlig fordelagtigt at efterårsudlægge, fordi sommeren var så tør.

Kan man få halmen væk uden at lave køreskader, er forårsudlæg fint, men sådan er det jo ikke i år.

Fordelen med etablering i renbestand er, at vi starter i et fuldstændig rent såbed. Sådan som det er nu, hvor halmen har ligget længe i marken, ville vi være bange for, at det trykker frøudlægget, hvis det er forårsudlagt.

Ulempen med etablering i renbestand er at der lettere kommer enårig rapgræs og andet græsukrudt, for vi har ikke de samme midler at bekæmpe græsukrudt med i renbestand.

Men lad os slutte af med noget glædeligt. Melkartoflerne kan ikke få mere ideelle vækstbetingelser. Det er lunt vejr, og der er rigeligt nedbør. De ser fornuftige ud. Det ustadige vejr den sidste tid har dog øget udfordringen med skimmel, så mens vi kunne holde igen midt på sommeren, har vi nu ekstra omkostninger til planteværn.