Planteavler er imponeret: Dræning har løftet udbyttet med 22 procent
Blog fra planteavlsbedriften: Niels Hauge Mikkelsen er i fuld gang med at vinterpløje 160 hektar. Snart står det årlige dræningsarbejde for døren, og det er noget der flytter noget. På en tilkøbt ejendom med 30 hektar mark er udbytterne således steget stort efter der er gennemført dræning.

Af Niels Hauge Mikkelsen - fortalt til Stig Bundgaard

Mine vintersædsmarker ser rigtig flotte ud lige nu. Rapsen er kæmpestor mange steder, og der er ingen huller i markerne eller problemer med våde områder.

Vi er i disse dage i færd med at vinterpløje på ca. 160 hektar JB 6-7 jord, både på den konventionelle og den økologiske del. På en del af arealet skal der også udbringes og nedpløjes dybstrøelse. Kørselsforholdene er ok, og vi har et stort vindue at køre i, fordi jeg har ofret mange penge på dræningsarbejde de senere år.

Til foråret skal der sås græsudlæg af alm. rajgræs samt havefrø på de vinterpløjede marker. Det duer ikke at forårspløje, for så tørrer jorden ud, og nogle pletter med stivlerjord skal også pløjes nu. Det er måske ikke det mest korrekte at vinterpløje i forhold til N-udvaskning, men her vægter ting som rettidig såning og en god etablering af vårafgrøderne altså højere.

Andre 40 hektar med forfrugt vinterhvede, som er meget plaget af græsukrudt, får lov at stå med efterafgrøde i form af olieræddike og honningurt frem til foråret.

Så vil jeg nedvisne med Roundup, så vi forhåbentlig også får has på noget rajgræs, og derefter udføre en harvning før direkte såning af primært hestebønner, hvor det også vil være muligt at sprøjte med Focus Ultra mod italiensk rajgræs.

Rapsplanterne er kæmpestore i første uge af november.

DRÆNING HAR ØGET UDBYTTER MED 22 PROCENT

I de næste måneder skal vi i gang med dræningsarbejdet, som er fast på programmet hvert år. I gennemsnit lægger vi 1,5 kilometer drænrør pr. år.

Man kan ikke overdrive betydningen af at få passet sin jord med dræn. Det har enorm betydning. De steder, vi har været og dræne, er der en helt anden drift i jorden. Det gør bare noget.

Jeg kan nævne et konkret eksempel. På en ejendom med 30 hektar, jeg købte i 2013, var markerne misligeholdt. Marken har fået den store tur med nydræning, flytning af hovedledninger og reparation af de eksisterende drænrør, og vi er faktisk ikke helt i mål endnu.

Gennemsnitsudbyttet for ejendommen er øget med 22 procent fra 2013 og frem til seneste høst. I de syv vækstår har vi dyrket vårbyg og hvede ad flere omgange, og jeg kan se en tydelig udvikling i udbytterne, og at afgrøderne retter sig på en helt anden måde end tidligere.

Gevinsten  ved en veldrænet jord er, at vi kan komme tidligere i gang i foråret med de forskellige markopgaver. Og så betyder det selvfølgelig noget for udbyttet.

Har du fx 1.000 kvadratmeter afgrøde, der er gået ud på grund af vand, vil der være en kæmpe ring uden om det hul, som er otte-ti gange større, hvor afgrøden står dårligt og har en nedgang i udbyttet på måske 40-50-60 procent. Det er bare svært at se med det blotte øje. Tabet bliver altså langt større, end bare for det markstykke, hvor afgrøden er helt væk. Det er måske ikke alle, der har fået øjnene op for det.

Man skal også huske på, at det koster det samme at dyrke en hektar jord, uanset om den lykkes eller ej, så dræning har stor værdi. Som jeg siger: Det er billigere at få noget ud af den jord, du har, end at gå ud og købe noget mere.

Hvede sået 5. oktober, som det sidste efter majs. Marken er byttet med mælkeproducent i 2020.

MINIVÅDOMRÅDE PÅ 0,7 HEKTAR

Jeg har lige fået tilsagn om at etablere et miniområde på 0,7 hektar med et opland på 70 hektar inden for det næste års tid.

Det bliver et typisk minivådområde med tre huller, hvor vandet risler over nogle kamme og skal igennem en iltningsbrønd, før det lukkes ud.

Vi laver selv basisarbejdet, mens en entreprenør står for korrektioner til sidst og opmåling med gps, så alt bliver som det skal være. Budgettet er på 500.000 kr., og alle penge kommer hjem via afsatte puljemidler. Jeg får kompensation for driftstabet på arealet, så bundlinjen for mig er et driftsmæssigt nul.

Minivådområder er jo en del af den samfundskontrakt, vi har for at vi kan opfylde vandmiljøplanerne. Jeg får altså her og nu ikke en gevinst ud af minivådområdet for min bedrift - men jeg håber at minivådområdet  på sigt kan blive godkendt som et miljøtiltag på min bedrift, når vi går over til målrettet regulering, og at det fx kan erstatte en del af efterafgrøderne.

Det udvalgte markstykke ligger i et hjørne i en lavning af en mark og består af sort humusjord, der vil brænde sammen over tid. Jorden vil efterhånden sætte sig, og om 20 år kan jeg formentlig ikke drive arealet alligevel, så det er meget velegnet til et minivådområde.

MERE KAPACITET PÅ LAGER OG TØRRERI

Når det gælder korntørring, overvejer jeg at bygge en silo for at opnå en lettere håndtering i høst og større lagerkapacitet. Med i det hører overvejelser om der skal bindes penge i det i forhold til at få en større generel handlefrihed de kommende år.

På planlageret overvejer jeg at investere i en omrørerbom for at øge kapaciteten og kvaliteten på lageret for græsfrøet.

Jeg har lige fået et tilbud hjem på en 1.000 ton amerikanersilo med omrører, som jeg ville kunne bruge til først fremavlshvede og derefter hestebønner.

Jeg har pt. lagerkapacitet til ca. 75-80 procent af en høst, mens resten handles direkte med aftagere. Nogle gange er jeg presset på kapaciteten, så jeg må ligge og flytte korn rundt under høsten, og det tager tid, koster penge og mindsker mine handlemuligheder.

Faktaboks

Niels Hauge Mikkelsen

• 34 år, uddannet maskinmester, blogger til Mark Plus

• Ejer af Kohavegaard ved Ejby på Fyn

• 516 hektar, heraf er 136 hektar økologisk drevet, 140 hektar ejet

• Primært JB 6-7, men meget varierende jordtyper

• En mand ansat

• Konventionel markplan høst 2020: vinterhvede 200 ha (60 ha fremavl), vårbyg 65 ha (malt og foder), strandsvingel 20 ha, rødbedefrø 6 ha, vinterraps 30 ha, hestebønner 35 ha, forventer udlæg rødsvingel 30 ha, spinat 13 ha og hybridvårraps i fremavl 10 ha, brak og mvj-ordning 

• Økologisk markplan høst 2020: byg-ærteblanding 10 ha, hestebønne 30 ha, vinterraps 14 ha, vårbyg 30 ha,  rødsvingel 10 ha udlæg i hestebønne, strandsvingel 22 ha udlæg i vårbyg, brak og mvj-ordning

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.