Planteavler har lagt agerjord om til overdrev og natur

Artiklen er første gang publiceret i fagmagasinet MARK, november 2021

»Det startede med, at jeg så en annonce fra den danske Naturfond, som søgte landbrugsjord til at omlægge til natur. Vi havde lige købt vores ejendom Asbølgaard, som havde en 12,2 ha stor hvedemark på et meget kuperet areal med stor variation i jordbundsforholdene - som var vanskelig at dyrke. Den kvægproducent, der hidtil havde lejet marken, ville ikke give ret meget i leje.

Derfor søgte jeg Naturfonden om at omlægge marken til natur«, fortæller Peter Hindbo fra Lejrskov ved Jordrup, Kolding.

Han var samtidig i gang med et generationsskifte med sin søn, som havde overtaget minkfarmen, som Peter Hindbo havde drevet fra 1988.

Eksperter var begejstrede

Den 12,2 ha store mark ligger i et smukt og kuperet naturområde omgivet af gammelt overdrev, eng, skov, ådal og Truds å.

Så både Naturfonden og Kolding kommune var begejstret, fordi omlægningen ville skabe et stort sammenhængende naturareal på 30 ha.

»Naturfonden har givet os 800.000 kr. til omlægningen. Til gengæld skal arealet være offentligt tilgængeligt. Vi har allerede haft besøg af flere landbrugsskoler og kommuner i busser.

Jeg synes, det er super spændende at vise rundt og fortælle om vores natur, og de fleste besøgende bliver grebet af det«, siger Peter Hindbo.

Men der var flere penge på vej. For ejendommen ligger midt i et vigtigt drikkevandsområde, hvorfra TrudsBro Vandværk leverer 60 pct. af vandet til Kolding by. Og TreforVand står for drikkevandsindvindingen i hele Tre-kantområdet.

»De ville betale os 1,7 mio. for, at hele ejendommen på 30 ha natur og 22 ha agerjord blev drevet pesticidfrit - og de 30 ha natur også nitratfrit«.

Det gav ingen mening for ham at bruge sprøjtemidler og kvælstof på naturarealet, så han sagde ja tak. De 22 ha agerjord drives nu økologisk med plantebaserede fødevarer, fx glutenfri havre og bælgsæd.

»Det er helt vildt så mange fonde og tilskud, der kan søges til natur-formål. Man skal bare gå i gang - og må ikke give op, hvis det ikke lykkes første gang«, siger han.

Fra hvede til overdrev

»I starten var min første tanke, at natur på de 12,2 ha måtte være noget med skov - men jeg fandt ud af, at biologerne hellere ville have overdrev. Det er et af de naturområder, der er forsvundet mest af, og som udgør under en pct. af det danske landskab«, siger Peter Hindbo.

Overdrev er tørre, næringsfattige arealer, der har været holdt lysåbne med afgræsning - med den særlige flora og fauna, der hører til.

»Den hurtigste måde at skabe næringsfattigt overdrev på er at vende den næringsrige muldjord ned i 60 cm med reolplov, så den næringsfattige råjord kommer op til overfladen - og samtidig sløjfe drænene. Det gjorde vi i maj 2019, og marken lignede et goldt månelandskab«, siger han.

Naturen har selv skulle indfinde sig. Der er intet sået. Han har kun gravet to naturlige lavninger ud til næringsfattige vandhuller med afbrudte dræn og lagt stenbunker ved kanten, som padder godt kan lide. Han satser på løvfrøer.

Peter Hindbo står her mellem det eksisterende overdrev th. og det nye naturareal på i alt 12,2 ha. På det gamle overdrev lever allerede sjældne plante- og insektarter, som han forventer vil sprede sig til det nye areal. Længst tv. ses skovområdet, der omkranser å-dalen med Truds å. Seges naturteam og Kolding kommunes biologier har ydet ham faglig assistance. Fotos: Merete Hattesen.

Det er gået stærkt

Både han og biologerne er blevet overrasket over, hvor hurtigt den nye flora og fauna, tilpasset næringsfattige leveforhold, har indfundet sig.

»Det er vildt, at man på to år kan lave en hvedemark om til så skøn natur. Arealet har både i år og sidste år været fyldt af blomstrende planter og summende insekter hele foråret/sommeren. Nogle blomstrer endda stadig i oktober«, fortæller Peter Hindbo.

Målet er, at naturarealet om 10 år vil være et smukt og varieret areal med overdrev, krat, søer og skov - og mange nye og sjældne plante- og dyrearter.

Vilde heste er det næste

Hidtil er arealet afgræsset af naboers kvæg, men han har netop søgt Naturfonden om at få vildheste på, som skal helårs afgræsse. Det har han fået bevilget - inklusive færiste.

»Hestene må ikke græsse for hårdt, for arealet skal stadig være varieret med overdrev, blomster, småkrat ogskov. Så der skal kun gå 8-10 Exmoor heste på de 30 ha. De skal græsse i bund om vinteren - og ikke kunne følge med om sommeren. Jeg har hegnet et stykke af skoven med, så de kan gå i ly og læ«, siger han.

Minivådområdet passer smukt ind i de 30 hektar natur. Det fjerner 50 pct. P og 25 pct. N fra drænvandet - og forbedrer det omkringliggende vandmiljø.

Minivådområder

På en del af naturarealet har Peter Hindbo etableret et minivådområde på 0,4 ha, som afvander 40 ha.

Han har betalt for at få det plantet til med egnede plantearter, da han ikke synes, at dunhammer og siv er gode for biodiversiteten.

Han har et miniområde mere på vej på 1,0 ha, som afvander 100 ha.

Peter Hindbo elsker sin nye naturejendom og nyder samspillet mellem natur, biodiversitet og miljø.

Fra minkavler til naturavler

Efter at have været minkavler siden 1988 på en nærliggende ejendom var planen, at Peter og Annie Hindbo skulle flytte i hus i Kolding i 2018, da sønnen Andreas ville overtage minkfarmen - der lavede 20.000 skind om året.

Planen var, at Peter stadig skulle komme og hjælpe til på minkfarmen. Generationsskiftet skulle ske i etaper.

»Jeg var dog ikke så vild med tanken om et hus i byen, da jeg holder meget af naturen. Og helt tilfældigt hørte jeg, at gården her, der ligger tre kilometer fra minkfarmen, kunne købes. Den var godt nok ikke til salg, men sønnerne efter et landmandspar havde overtaget den, selvom de boede i København. Så de ville gerne sælge«, siger Peter Hindbo.

Så Peter og Anne Hindbo købte Asbølgaard på 54 ha for tre år siden - i stedet for hus i Kolding.

»Sidste år rev minkskandalen så benene væk under minkfarmen. Det var især hårdt for Andreas. Han valgte at droppe landbruget og tage sit gamle fag som tømrer op igen - men er blevet boende på minkfarmen. Den sidste del af generationsskiftet med noget jordovertagelse er afbrudt, og derfor lejer vi 88 ha jord ud«, siger han.

Hindbos datter med familie bor i en af længerne på Asbølgaard og deres tredje søn bor også i området, så de føler sig heldige at have alle børn og børnebørn tæt på.

Kommunen har sat info-skilte op på arealet.

Et skoleeksempel på et godt biodiversitets-projekt

»Peter Hindbos naturareal er et skoleeksempel på et godt biodiversitetsprojekt. Hans nye naturareal ligger imellem et eksisterende overdrev, skov, en å-dal og Truds å, så der kan laves et større, sammenhængende naturareal på 30 ha og genskabes et langt ådals-strøg.

Det giver rigtig god mening og er en af årsagerne til, at vi er så glade for projektet her«, siger biolog Dorthe Aaboer fra Kolding kommune.

Marken blev reolpløjet maj 2019, og allerede i juniaugust 2020 og 2021 var arealet et stort blomsterhav med en summen af bier og sommerfugle.

Et overdrev kan måske på afstand ligne en tør græsmark - men det er det så langt fra, når man kommer tæt på, fortæller hun.

»Der var kreaturer på arealet tre gange i år. Det har betydet, at der har været blomstrende planter i hele græsningssæsonen - til gavn for insektlivet, men der er også agertidsler, især hvor jorden er lerholdig. Peter har slået tidslerne for at undgå, at frøene spredes. I år er der også kommet den giftige engbrandbæger, som også er slået, siger hun.

Vi vil gerne have variation

Biologerne vil gerne have overdrev afgræsset, som de blev i gamle dage, men ikke med for mange dyr.

»Vi bryder os ikke om skarpe skel mellem skov og mark. Vi vil have variation, og skovbrynet må gerne sprede sig ind på arealet, så der vokser tjørn, krat og egetræer lidt ind på marken. Det kan de få vilde heste, Peter vil have, ikke forhindre«, siger Dorthe Aaboer.

Hun synes, de to søer er blevet flotte. De er næringsfattige og ved at få en fin og varieret flora, der kan danne skjul og fødegrundlag for dyrelivet. Der er set en del brune frøer (butsnudet) derude - og lille præstekrave har ynglet der, fortæller hun.

»Jeg synes, det er fedt, at der er en landmand, der tager initiativ til sådan et projekt. Når man sidder i en kommune, kan man godt have mange ideer. Men det kan være svært for os at føre dem ud i livet, hvis vi ikke har landbruget med«, siger Dorthe Aaboer.

Hun opfordrer interesserede landmænd til at kontakte kommunerne for at finde ud af hvilke puljer, der er at søge. Det er gratis at bruge kommunens rådgivere, og de vil gerne samarbejde.

”T.v. ses det eksisterende overdrev, som er meget kuperet og derfor altid kun er blevet brugt til afgræsning. T.h. ses Peter Hindbo’s nye naturområde, hvor der før blev dyrket hvede.”

Hurtig udvikling

Det, der er så godt ved Peter Hindbo’s areal, er, at de nøjsomme overdrevs-arter har spredt sig overraskende hurtigt«, fortæller Dorthe Aaboer.

»I forhold til sidste år er der er kommet flere græsser på arealet. Især fløjlsgræs og alm. hvene, som begge hører til på et overdrev. Der er heldigvis meget få kvik, alm. rajgræs og hundegræs«, siger hun.

»Der er også kommet rigtig mange nøjsomme rosetplanter på arealet, som hører til på et overdrev. Især har alm. kongepen, håret høgeurt, lancet vejbred, blåhat m.fl. spredt sig på hele arealet. Også rødknæ og prikbladet perikon klarer sig rigtig godt.

I år har vi desuden set, at djævelsbid har spredt sig - hvilket er ret overraskende, da den ellers oftest ses på gamle veletablerede naturarealer. Den blomstrer sent på sommeren og langt ind i efteråret og er en vigtig fødekilde for bier, humlebier, sommerfugle og svirrefluer«, lyder vurderingen fra Dorthe Aaboer.

Et overdrev

"Et overdrev er de arealer, som vi gennem generationer kun har brugt til ekstensiv afgræsning, fordi de ofte var kuperede, næringsfattige og lå længst væk fra gården«, fortæller Dorthe Aaboer.

»Vegetationen er tilpasset de næringsfattige forhold og afgræsning og består især af små rosetplanter som kongepen, håret høgeurt, blåhat (foto), djævelsbid m.m. Plus stikkende arter som tjørn, og giftige arter som dyrene normalt undgår«, siger hun.