Planteavler: Her er min maskinpark til conservation agriculture
Blog fra planteavlsbedriften: Søren Havgaard Christensen har ikke revolutioneret maskinparken, efter han er gået over til conservation agriculture - kun to større ændringer har været nødvendigt.

Af Søren Havgaard Christensen – fortalt til Stig Bundgaard

Efter at jeg besluttede at omstille bedriften til conservation agriculture i 2014 har det været nødvendigt at skifte lidt ud i maskinparken.

For det første er ploven med integreret jordpakker solgt, og for det andet er kombisåsættet skiftet ud med en såmaskine til direkte såning. Det er det. Det har altså ikke været nødvendigt med en revolution af maskinparken.

I tabel 1 er opstillet en liste med de vigtigste maskiner, jeg bruger i driften af CA. Det lejede jord med et kartoffelsædskifte på 200 hektar er holdt ude af denne gennemgang.

Til CA har jeg grundlæggende brug for fem maskiner: En gødningsspreder, en såmaskine, en kornvogn, en mejetærsker og en marksprøjte. Dertil kommer traktorer.

Maskinstationen tager sig af gyllekørsel, og det samme kunne være gældende for afpudsning af frøgræs, men skårlæggeren er for 90 procents vedkommende købt til brug ved produktion af wrapgræs til kvæget.

Jeg har altid været på forkant med kapacitet af maskinerne, fordi jeg frem til januar 2019 har haft arbejde uden for bedriften. Så duer det ikke at køre med maskiner, der akkurat er store nok. Derfor er der uden problemer taget mere i jord i dyrkning løbende uden at investere i nye maskiner - og jeg tror faktisk stadig, at jeg har maskinkapacitet til at udvide med ekstra jord.

Tabel 1. Maskinpark, vigtigste maskiner til brug ved conservation agriculture

  • • Traktorer: New Holland T7 270, såning, gødskning og kornkørsel
  • • Traktor: New Holland T6 170 med frontlæsser, læssearbejde
  • • Traktor:  New Holland TM 135, sprøjtning
  • • Såmaskine til direkte såning, 6 meter Weaving GD 6000T
  • • Gødningsspreder, Amazone 3 tons, 24 meter spredebredde
  • • Mejetærsker: Lexion 580 med 30 fods skærebord
  • • Kornvogn: 18 tons
  • • Marksprøjte: 24 meter Danfoil
  • • Tallerkenharve: 4 meter Unia, til at udjævne spor (ikke brugt i to år)
  • • Skårlægger: 3,2 meter Kverneland, til at afpudse frøgræs
  • • Maskinstation: Gyllekørsel, hegnsklipning

Weaving-såmaskinen igang med at så hestebønner. Det støver, fordi der lige er spredt kalk. Der placeres ingen gødning her - hestebønner får ingen gødning af nogen art.

SÅMASKINEN ER VIGTIGST

Den vigtigste maskine til CA er såmaskinen, som er en 6 meter Weaving GD 6000T såmaskine til direkte såning. Da jeg købte den, var der ingen dansk forhandler, og den er derfor hentet hjem fra England for 650.000 kr. inklusive transport.

Jeg valgte en Weaving, fordi jeg på et studiebesøg i England så en landmand, der var lykkedes med CA med brug af dette fabrikat. Det er sikkert ikke en perfekt såmaskine, og der findes både bedre og dårligere såmaskiner. Men det vigtige for mig er, at jeg har set at den kan klare opgaven, og at den passer til det sædskifte, jeg gerne vil bygge op. 

Weaving-såmaskinen er en disc-såmaskine, så den kan så direkte i efterafgrøder, og uden at rode i jorden og stort set uden materialet slæber. Skærene laver en konvolutåbning i jorden, kernene bliver lagt ned, og et trykhjul følger efter og trykker jorden sammen igen.

Maskinen har en stor såkasse til såsæd og en mindre såkasse til fx græsfrø.

Tidligere såede jeg frøgræsset i renbestand i stubben i efteråret. Men der gik for meget tid med at kigge efter snegleangreb, og det var svært at nå over hele arealet. Desuden skal udlæg i renbestand helst i jorden inden 1. september, hvilket er lig med større risiko for græsukrudt - også selvom man kun forstyrrer jorden ganske lidt. Så det gik jeg væk fra.

Nu sår jeg græsfrø i samme dybde som kornet ved udlæg i foråret. Det har jeg gjort de seneste to år med rajgræsudlæg i vårbyg, også for at have en afgrøde, der gror hele tiden, og som er klar til at lave fotosyntese, når hovedafgrøden er høstet. Her afløser rajgræs udlagt i foråret med det samme, mens udlæg i renbestand kun får lavet meget lidt.

Med såmaskinen er det også muligt at placere flydende gødning til fx vårbyg. Fra en fronttank og via en slange med udløb på bagsiden af hvert såskær kan der sprøjtes flydende gødning ned i renden, lige før den bliver lukket.

Efterafgrøderne sår jeg med en Amazone luftassisteret spreder. Dog blev efterafgrøder sået med Weaving-såmaskinen i tørkeåret 2018 på grund af frygt for dårlig fremspiring. Jeg ventede på den første regnbyge efter høst og såede så frøene, og det blev også fint.

Er man interesseret i CA, behøver man ikke kaste sig ud i en stor investering i ny såmaskine med det første. Det er også muligt at leje en maskine for at se det an.

Rajgræs udlagt i renbestand. Sneglene er godt i gang ved nattetide.

MINDRE FORBRUG AF ARBEJDSTID OG DIESEL

Ved CA bruger jeg mindre arbejdstid og mindre diesel end ved traditionel drift.

Ved traditionel drift pløjede jeg og såede med et kombisåsæt - her på den lettere bonitet ved Brønderslev er det ikke nødvendigt med separate harvninger efter høst eller før såning. I CA nedvisnes med Roundup, og der sås direkte i stubben. Forskellen er altså en pløjning kontra en sprøjtning.

Ved CA har man ikke nødvendigvis færre overkørsler end ved traditionel drift. Det afhænger af det mindset, man driver planteavl efter.

Hvis man - som jeg - tror, at jorden har bedst af at passe sig selv for at opnå den bedste bundlinje, og jo færre sprøjtninger mod svampe og insekter jo bedre, så vil man spare overkørsler. Det betyder, at jeg ikke udfører en sprøjtning, selv om lus er synlige, hvis jeg ikke mener, at der er en garanti for et nettomerudbytte.

Og jeg kan kun sige, at jeg ikke har undladt en sprøjtning mod skadedyr, hvor jeg har fortrudt det bagefter. I år har jeg også været tilfreds med den økonomiske bundlinje.

Omvendt kan man som planteavler vælge en strategi, hvor man tror på den bedst mulige bundlinje ved tilførsel af mange hjælpestoffer og god timing. Det kan fx være fire gange gødskning i stedet for to, tre svampesprøjtninger i steder for to samt tilførsel af mikronæringsstoffer. Her kan man hurtigt redde sig en til to ekstra overkørsler.

Sprøjtning i hvede. 

MASKINOMKOSTNINGER: 2.000-2.500 KR. PR. HEKTAR

Selv om lavere maskinomkostningerne ikke er noget, der driver mig, er det naturligvis en behagelig sidegevinst ved at lægge om til conservation agriculture. Og når vi kigger på bundlinjen, er det også en væsentlig faktor.

Mine maskinomkostninger inkl. løn ligger i niveauet 2.000-2.500 kr. pr. hektar baseret på driftsregnskab og de rentablitetsberegninger, jeg laver.

Min filosofi er overordnet at passe godt på maskinerne og holde længe på dem, hvilket betyder at de generelt har lang afskrivningstid.

Faktaboks

Søren Havgaard Christensen

  • 650 hektar ved Jerslev i Nordjylland, 575 hektar er med salgsafgrøder. Blogger til Mark Plus
  • 185 hektar er ejet, resten lejet. JB 2 og 4
  • Første ejendom købt i 2013, anden ejendom i 2015
  • Ingen ansatte, løs medhjælp svarende til ca. 0,5 medarbejdere fra primært familie
  • Afgrøder til høst 2020: 85 ha vinterraps, 40 ha alm. rajgræs, 30 ha havre til gryn, 25 ha vinterbyg, 60 ha hestebønner, 150 ha vinterhvede, 140 ha vårbyg, 45 ha kartofler, 75 hektar til afgræsning og produktion af grovfoder til ammekøer
  • På bedriften praktiseres Conservation Agriculture, omlægning påbegyndt i 2015
  • Vigtigste maskine: 6 meter Weaving GD 6000T såmaskine til direkte såning
  • 10 ammekøer plus opdræt, Angus og Simmentaler

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.