Planteavler med 1.100 hektar: Vi har rekordhøst i mange afgrøder i år - men også været igennem et mareridt

- Høsten har været et mareridt uden lige i år, fortæller Kristian Boel Østergaard fra Mariesminde Landbrug i Salling.

Årsagen var mejetærskerproblemer, der betød, at de kun kunne høste med deres lille mejetærsker fra tirsdag til lørdag i sidste uge, da den store var i stykker. Endda fem dage med noget af det bedste høstvejr i mands minde.

- Det har været meget frustrerende og super ærgerligt. Vi havde været færdig med høsten for flere dage siden, hvis det ikke var sket. Men heldigvis har de fantastiske udbytter i år - og det generelt gode høstvejr - holdt humøret højt hos os. Og nu kan vi se en ende på høsten - vi mangler kun lidt raps, hvede og vårbyg. Vi har to høstdage tilbage, og bliver heldigvis færdige her i weekenden, siger han lettet.

Rekordhøst i mange afgrøder

- Udbytterne har været helt forrygende i år i alle afgrøder - og vi har rekordhøst i spinat, raps, vårbyg og nok også hvede. I disse afgrøder har vi aldrig avlet så høje hektarudbytter som i år. Men også de øvrige afgrøder har givet rigtig godt, siger Kristian Boel Østergaard tilfreds.

Han glæder sig også over, at kornet er tørt, så de har ikke skulle tørre ret meget på det - kun lidt her til sidst.

Foto: Sønnen Hans Kristian på fire år tester spild fra ATV'en. Foto: Mariesminde Landbrug.

Spinat, raps og frøgræs

- Spinat har givet helt fantastisk i år. Vi har i snit avlet 2.600 kg pr. hektar i en 1.200 kg sort. Der går nok 30 pct. fra i tørring og rensning - så det er et fantastisk udbytte, fortæller han.

- Raps er i den grad også godkendt. Vi har høstet 5,7 ton pr. hektar i snit før olietillæg. Efter regulering vil jeg tro, vi ender på 6,0 ton pr. hektar. Vores normaludbytte i raps er på fem ton. 

- Rajgræs og rajsvingel har også givet rigtig godt - men det plejer det også at gøre, så her ligger vi nok på vores middeludbytte med pil opad. Vi har avlet 1.800 kg vare i rajsvingel i en 1.100 kg sort. Og i de to rajgræssorter har vi i den ene avlet 1.800 kg i en 1.500 kg sort. Og i den største sort har vi høstet et godt stykke over 2.000 kg i en 1.800 kg sort. Alt er før frarens.

Foto: Her høstes det sidste raps. Foto: Mariesminde Landbrug.

Vårbyg, hvede, havre og rug

- I vårbyg har vi høstet 8,3 ton i snit. Normalt er vi glade, når vi kommer over syv ton, så det synes jeg er rigtig godt skuldret på 125 kg kvælstof pr. hektar. 75 pct. af byggen er endda udlægsmarker. Markerne er gode, store stykker, og det betyder også noget, siger Kristian Boel Østergaard.

Han glæder sig over, at det meste er godkendt til malt. Proteinindholdet i byggen varierer fra 8-10 procent.

- Havren har også givet rigtig godt - næsten ni ton pr. hektar i snit. Havren har vi mest til at udfylde nogle huller rundt omkring - og som en god forfrugt til spinat, så det er virkelig meget tilfredsstillende.

- Rug har vi haft på alle yderarealer, hjørner og kanter. Den har givet knap otte ton i snit med en variation fra seks til ni ton pr. hektar. Så det er vist OK på marginaljordene.

- Hveden har givet et snit på 11 ton med en variation fra ni til 12 ton pr. hektar. Normalt avler vi 9,5-10 ton i hvede, så jeg tror også hveden slår rekord i år. Vi mangler dog stadig at høste det sidste, siger Kristian Boel Østergaard.

Selvom han er ovenud tilfreds med hvedeudbyttet, havde han faktisk troet, at nogle marker ville give mere, end de har gjort. For det så de ud til gennem vækstsæsonen.

Foto: Hvedehøsten nærmer sig også rekord på bedriften i år. Foto: Mariesminde Landbrug.

Præcisionsjordbrug giver pote

En af de ting, han også har lagt mærke til i år, at der kun er lidt forskel på top og bund udbytterne. Det tilskriver han, at præcisionslandbruget, som han har praktiseret i en del år nu, er begyndt at give pote.

- Vi arbejder meget på at få ensartede udbytter i markerne, så der kun er lille afstand mellem top og bund udbytter. Det har virkelig flyttet noget i år, synes jeg. Der var kun 500 kg pr. hektar forskel på top og bund i vårbyg - og kun 200 kg pr. hektar forskel på top og bund i rapsen, fortæller Kristian Boel Østergaard tilfreds.

- I hveden har der dog været en noget større spredning. Den er også lidt sværere at få ensartet, da den er mere afhængig af forskellige forfrugter m.m. Men vi arbejder på en endnu bedre graduering af især udsædsmængden og vækstreguleringen, slutter han.