Niels Tvedegaard vil gerne have en stor andel af frøgræs og bælgsæd i sit økologiske sædskifte. Det lader sig dog ikke altid gøre. Foto: Lars Kelstrup.- Jeg kan godt lide at nørde med tal, og jeg har formentlig den uofficielle danmarksrekord i regneark, siger Niels Tvedegaard med et skævt smil.
Han har gennem en årrække kombineret driften af Harridslevgård med et job hos Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) på Københavns Universitet.
Det har indebåret, at han i vækstsæsonen har passet sit landbrug, og at han i den stille periode om vinteren er gået all in på arbejdet hos IFRO.
- Mange af de analyser, som jeg lavede for IFRO, kunne jeg bruge på mit eget landbrug. For et par år siden droppede jeg dog arbejdet hos IFRO, så jeg kan bruge alt min tid herhjemme på gården, fortæller Niels Tvedegaard.
Fleksibelt sædskifte
Selvom Niels Tvedegaard har et mål om, at der skal være 20 procent bælgsædsafgrøder og så meget frøgræs i sædskiftet som muligt, så styrer han i høj grad sædskiftet ud fra afgrødepriserne samt ud fra, at der skal være tilstrækkeligt kvælstof til alle afgrøderne i sædskiftet.
- I 2021 var der lavkonjunktur i økologien. Derfor havde jeg et større areal med lupiner, vinterraps samt vårhvede sået i efteråret, da priserne på disse afgrøder var relativt gode.
- Men det er også afgrøder, hvor der er større risiko for, at det kan gå galt. I år jeg øget arealet med rug og havre, da priserne har rettet sig. Det er dyrkningssikre afgrøder, der tilmed yder god konkurrence overfor ukrudt, siger Niels Tvedegaard.
Han fortæller, at han bruger en del tid på at planlægge sædskiftet ud fra forventede udbytter, afgrødepriser og den mængde kvælstof, han har til rådighed.
- Da jeg var yngre, var jeg klar til at løbe en højere risiko. Nu har jeg meget fokus på at sikre et afkast, der giver basis for konsolidering - uden at løbe for høj risiko, siger Niels Tvedegaard.
Læs hele artiklen om Niels Tvedegaard i februar-udgaven af fagmagasinet Mark, som udkommer 7. februar.
Relaterede artikler
Kommentarer