Planteavler med 650 hektar: Den tid jeg sparer på ploven, bruger jeg på at gennemse markerne

Af Søren Havgaard Christensen - fortalt til Frederik Thalbitzer

Vi er netop blevet færdige med at så godt 300 hektar inkl. godt 100 hektar for naboer. Det er gået godt. Jeg regner for sjov på dieselforbruget, og det har ligget på 8,8 liter pr. hektar til såning, hvor det sidste år var 8,7 liter pr. hektar. Den lille forskel skyldes nok, at vi har flere hestebønner end sidste år, for de skal lidt dybere i jorden.

Vi har også fået spredt 500 ton kalk og kørt 15.000 kubikmeter gylle. Det kommer fra et biogasanlæg, fra kvægfolk og fra den stald, jeg lejer ud. Så nu går vi og venter på, at afgrøderne kommer op.

Sidst på ugen skal jeg lægge kartofler. Der kommer gylle på og bliver nedfældet ammoniak og fredag harver jeg op. Det vil gøre lidt ondt i mig at harve op, når vi ellers prøver at røre jorden så lidt som muligt, men det må vi gøre, når vi dyrker kartofler.

Nedvisning af rajgræs

Jeg skal nedvisne rajgræs der, hvor jeg har sået hestebønner. Der er udsigt til tre dages blæst, hvor det er svært at sprøjte, så jeg har været ude og grave planter op, for at se, hvor langt hestebønnerne er. Det er min vurdering, at jeg sagtens kan vente med at sprøjte glyphosat til fredag, uden at det går ud over hestebønnerne.

Jeg vil selvfølgelig gerne så tæt på fremspiringstidspunktet som muligt før jeg sprøjter, for så er der kommet lidt mere ukrudt op. Det var godt, vi fik lidt regn midt i sidste uge, for det får lidt mere til at spire frem.

Det var fristende at lade de frøspirede rajgræsplanter gro, for de holder andet ukrudt i hestebønnerne nede. Til gengæld kan de genere i den hvede, jeg vil så til efteråret. Jeg vil gerne have det væk, fordi rajgræs er svær at bekæmpe i hvede, og det tager jo også noget vand fra hestebønnerne, der helst skal være godt forsynet med vand. Så når hestebønnerne er 20-30 cm høje sprøjter vi rajgræsset væk.

Mere marktilsyn

Efter at jeg er gået over til conservation agriculture, hvor vi ikke pløjer og harver, bruger jeg meget af den tid jeg sparer på at gå hen over markerne og se, hvad jeg skal og hvad jeg ikke skal. Lige nu står det ret stille.

Det er ikke nok at stå i kanten af marken og vurdere den. Det ved alle godt, men alligevel ender det med, at mange bare gør sådan. Jeg går gerne en tur tværs over og kigger efter ukrudt, fremspiring, dyr og insekter. Mit mål er at sprøjte så lidt som muligt. Jeg tror egentlig ikke, at jeg sprøjter hverken mere eller mindre, fordi jeg går gennem marken. Til gengæld rammer jeg nok det reelle behov lidt bedre. Jeg sprøjter mod det, der er behov for, og der kommer ikke noget i sprøjten, der ikke er behov for.

Jeg er generelt tilfreds med mine egne marker til trods for, at væksten er lidt sløv pt.

Rajgræsset står pænt og vinterbyggen er kommet godt fra land. Der er dog pletter i rapsmarkerne der ikke for gode, måske 4-5 hektar ud af 80. Der er stor forskel på planterne størrelse, hvilket skyldes nedbør og snegle i efteråret.

Blodkløver og cikorie

Sidste gang fortalte jeg, at jeg gerne vil så cikorie og blodkløver ud som efterafgrøde i vårbyggen, men ingen har kunnet fortælle, hvordan jeg så bekæmper ukrudtet i vårbyg, hvis jeg sår i foråret. Løsningen bliver, at jeg sår det med luftgødningssprederen i maj efter, at jeg har bekæmpet ukrudtet. Helst lige inden, der kommer noget regn, så jeg kan få det til at spire.

Når jeg så gerne vil have cikorie og blodkløver som efterafgrøde, er det fordi der skal gro hestebønner efter vårbyg, så der går meget lang tid uden nogen afgrøde. Derfor er det godt med en efterafgrøde, der kan blive kraftig.